Lars B. Hansen lynede i FB-sejr over B. 1973 Herlev
Tilbage i april måned ude mod B1903, gik FB's farlige topscorer Lars B. Hansen i stykker med en slem knæskade. Den knæskade kostede ham næsten fem måneders skadespause og han fik først comeback for et par uger siden i hjemmekampen mod Fredensborg i en rolle som indhopper. Samme rolle indtog han i sidste weekends sejr over Skovshoved - og endelig var "Lansen" tilbage i startopstillingen da Boldklubben 1973 Herlev, lørdag eftermiddag blev sendt hjem fra Frederiksberg med et nederlag på 3-1, efter blandt andet to scoringer af Hansen.

_____________________________
Kampfakta:
FB - B. 1973, Herlev 3-1 (0-1)
0-1 Thomas Bergsbo (32. min)
1-1 Newroz Dogan (59. min)
2-1 Lars B. Hansen (69. min)
3-1 Lars B. Hansen (83. min)
Rødt kort: Janus Raun, FB (90. min)
Tilskuere: 136
_____________________________
FB's startopstilling:
Ulrik Thomsen
Rickie W. Rasmussen Oliver Lund Nabi Dogan Mickey Rolling
Peter Bærenholdt (C)
Lasse Glenstrup Rasmus Christensen
Janus Raun
Newroz Dogan Lars B. Hansen
Bænken: Patrick Hørbye, Malte M. Carlsen og Morten Dahl
Intet tydede ellers på at det skulle blive FB's dag i løbet af de første 45 minutter, som må betegnes som værende en kvalitetsmæssig skidt 1. halvleg af begge mandskaber. Tempoet var ikke for alvor i høje
omdrejninger fra hverken værternes eller gæsternes side - og det var for det meste i krigszonen mellem de to felter, hvor der var action og hidsige nærkampsdueller.
FB havde ellers fint fat i Herlev-holdet og havde en del angreb som med større held og dygtighed sagtens kunne have betydet mål - eller ihvertfald målchancer, men det blev kun til et enkelt farligt forsøg, kort før pausen, hvor Rickie W. Rasmussen med et fint indlæg fandt Janus Raun ved bagerste område, men hans hovedstødsforsøg gik en meters penge over målet.
Forinden var det lykkedes de lyseblå fra B. 1973 Herlev, at komme foran 1-0. Efter 32 minutters spil var der lidt for meget passivitet at spore i FB's bagerste rækker, hvilket resulterede i at Thomas Bergsbo for-holdsvis uhindret kunne bringe gæsterne foran, da han fik udplaceret den tilbagevendte Ulrik Thomsen i FB-målet.
Ellers var 1. halvleg præget af et længere spilstop, da venstre backen Mickey Rolling sandsynligvis blev slemt skadet i en tackling og måtte hjælpes fra banen med noget der mindede om en brækket fod eller i bedste fald, nogle overrevne ledbånd. - Mickey Rolling blev erstattet af den unge Malte Meier Carlsen der kom ind til sin kun anden FB-kamp som seniorspiller. Ligeledes måtte Rasmus Christensen udgå med en skade og blev erstattet af Patrick Hørbye og i det hele taget var dagen hård på skadeskontoen for FB, da Oliver Lund midtvejs i 2. halvleg også måtte udgå.

FB's tilbagevendte angriber Lars B. Hansen scorede to mål i opgøret mod B. 1973, Herlev
2. halvleg blev til gengæld helt anderledes. FB kom ud og fik fra første fløjt lagt et gevaldigt tryk på Herlev-mandskabet som blev tvunget i defensiven - og allerede to minutter efter 2. halvleg var fløjtet op, fik Lars B. Hansen en kæmpe chance da han blev spillet helt fri af Patrick Hørbye - men Herlevs målmand Christian Jensen fik klaret paragrafferne med en fin fodparade. Returbolden røg dog igen ud til Patrick Hørbye der smed bolden ind i det lille felt hvor Malte Meier Carlsen blot skulle heade bolden i mål, men han missede det store tilbud og udeholdet kunne ånde lettet op.
Men efter en lille times spil gik den ikke længere for oprykkerne. Lars B. Hansen modtog bolden ude på venstrekanten og fik den tippet ind i feltet til Lasse Glenstrup der smart vendte rundt og fik afleveret på tværs til en helt fri Newroz Dogan der nemt kunne udligne til 1-1 ved at prikke bolden ind under den fremstormende målmand.
I det hele taget var det en rigtig god FB-periode, hvor Lars B. Hansen minuttet efter udligningen misbrugte en kæmpe chance, da han efter Janus Rauns flotte aflevering sparkede lige på målmanden. - Kort efter var Hansen igen tæt på: En god bold nede fra Nabi Dogan havnede i højre side hos Patrick Hørbye der med et præcist indlæg fandt Hansen inde foran mål, men hans hovedstød strøg lige over Christian Jensens mål.
På baggrund af den gode periode med et tungt pres, var det derfor heller ikke overraskende, at FB i det 69. minut kunne bringe sig foran 2-1. Denne gang svigtede Lars B. Hansen ikke, da han kom alene med Herlev-målmanden som han suverænt rundede og sparkede bolden i det tomme net. Arkitekten bag målet var Newroz Dogan, der med en perfekt aflevering i dybden til Hansen, sagtens efterfølgende kan hævde at scoringen lige så meget var hans fortjeneste.
FB fortsatte med at presse på og både Lars B. Hansen og især Patrick Hørbye havde flere store muligheder for at udbygge føringen - men først efter 83 minutter afgjorde FB forestillingen da Lars B. Hansen scorede sit andet mål til slutresultatet 3-1: Assisten kom fra en liggende Patrick Hørbye der fik ekspederet bolden frem til Hansen der fik knoklet sig igennem sin oppasser og pludselig var alene med keeper Jensen, som han iskoldt udplacerede med en fremragende afslutning.
I overtiden burde Janus Raun have øget føringen yderligere, men han afsluttede yderst svagt lige på målmanden - og om det var frustrationer over den brændte chance, det vides ikke - men Raun dummede sig lige før slutfløjtet da dommer Mikkel Randers præsenterede Raun for det røde kort, efter en dum efter-tackling på en Herlev-spiller.
Dermed endnu tre point på kontoen til FB som samtidig kravlede op på rækkens fjerdeplads med 10 point efter de første fem kampe. Læs mere om 1. holdet og weekendens spillerunde i Danmarksserien her

Bundrutinerede Newroz Dogan scorede en enkelt gang og lagde selv op til 2-1 målet