FGV har lukket græsbanerne pga. regnvejret


FGV, Frederiksberg Gartner- og Vejservice har mandag middag lukket alle naturgræsbaner for afvikling af træning og kampe. Foreløbig er de kun lukket i dag, men meldingen går på at både tirsdag og onsdag ligeledes kan være i fare.

I DBU Københavns turneringsreglement, fremgår det at kampe der er påsat til kunstgræs, SKAL gennemføres og ikke må aflyses.

Det betyder at FB's 1. Herresenior (ligesom øvrige seniorhold) desværre ikke kan træne dags dato, da Super Veteran-kampen mellem FB og BK Hekla på kunstgræsbane 1 gennemføres som planlagt kl. 18.15.

Det betyder ligeledes at 7M kampene i henholdsvis Old Boys og Herresenior række 3, mod Hellas og KB gennemføres på kunstgræsbane 1 kl. 19.30.

U15 Pige pokalkampen mellem FB og BK Hekla med planlagt kampstart kl. 17.00 på græsbane 2 er derimod aflyst.

På kunstgræsbane 1 kl. 15.30 træner 98-2 og Pige 99-1, mens de påsatte hold kl. 16.45 til 18.00 på samme bane, bevarer deres træningstid.

Vi beklager naturligvis - men vi må rette os efter eksperterne, i dette tilfælde FGV - som ved bedre end vi andre.
 


Share