Sejr over BK Fix fra Københavnsserien


På 2 scoringer af Casper Juul og et enkelt af Brian Skov Henriksen, lykkedes det for FB's 1. herresenior at vinde træningskampen over KS-mandskabet fra BK Fix, der ligger solidt placeret i midten af rækken.

Foruden det sportslige islæt, så var kampen også en tilbagevenden for den tidligere FB-træner Kim Olsson, der nu har ansvaret for holdet ude fra Gadelandet.

Stillingen ved pausen var 2-0 til hjemmeholdet, der spillede fornuftigt, gjorde de rigtige ting i forhold til aftalerne og kunne stille og roligt udbygge føringen i 2. halvleg.

Truppen begynder efterhånden at tage form, efter godt en måned siden opstarten med masser af prøvespillere - og trænerteamet har inden for 14 dage deres trup for den kommende forårssæson parat.

Næste testkamp er på lørdag den 6. marts, igen en hjemmekamp på Kunstbane 1, kl. 13.30, hvor modstanderen er KS-mandskabet fra B 93.


 
Brian Skov Henriksen var en af FB's målscorer i kampen mod BK Fix
Share