Forpagter søges til FB's Café i klubhuset
Forpagter søges til Café FB FB’s fond søger forpagter til caféen i Frederiksberg Boldklubs klubhus fra 1. april 2012. Den hidtidige forpagter har valgt at stoppe og derfor står forpagtningen nu ledig.
Café FB er en vigtig del af klublivet for de over 1200 medlemmer af Frederiksberg Boldklub. Det forventes, at forpagteren vil bidrage til at caféen kan blive en naturlig del af de aktiviteter, der finder sted i og omkring klubhuset.
Caféen råder i åbningstiden over et cafélokale med plads til 45 gæster samt over en terrasse til udeservering.
Med i forpagtningen hører køkken- og bar-faciliteter samt service.
Forpagtningen indeholder kun forpligtelse til at holde caféen åben i månederne april-juni og august-oktober og kan derfor kombineres med anden beskæftigelse.
Vi ser gerne, at du har erfaring med café- eller kantinedrift og også gerne, at du har kendskab til livet i en idrætsforening.
Nærmere opl ysninger om forpagtningens vilkår fremgår af vedhæftede beskrivelse og kan i øvrigt fås hos fondens formand Ivar Koed på tlf. 20188169.
Ansøgning om forpagtning stiles til FB-fondens formand og sendes til: FB-fonden, FB’s klubhus, Jens Jessens Vej 24, 2000 Frederiksberg eller på e-mail: fb@frederiksberg-boldklub.dk .
Ansøgningsfrist: 24. februar 2012.
Nærmere oplysninger om forpagtningen og caféen kan findes her


