Søndag eftermiddag samlede 20 ungdomstrænere fra FB inspiration til den kommende sæson, da "fodbold og små fødder" målrettet mod 5-12 årige børn, var temaet i 3 timer, hvoraf halvanden time foregik på kunstgræsset med DBU-instruktør Kenneth Santa Sørensen.
Kurset havde meget fokus på børns motoriske evner, herunder motoriktræning og det at kunne tilrettelægge og afvikle et træningspas som tilgodeser det enkelte barns motoriske færdigheder i et børnevenligt fodboldmiljø og i forhold til ens samspil med medspillere.
Medier var klubbens U 12 drenge-2, som velvilligt stillede op og ydede et flot stykke arbejde i den praktiske del, mens teorien og forplejningen foregik på 1. sal i mødelokalet.