FBs damer gjorde rent bord med en sejr på 5-0
FBs bedste damer spillede torsdag forårets sidste kamp, - og samtidig også sidste kamp i serie 1.
Damerne er gået igennem foråret uden nederlag, - 6 sejre og 1 uafgjort. En målscore på 34-4 bekræfter, holdets målfarlighed og forsvarsstyrke. Det skal blive spændende at følge holdets færden i Københavnsserien.
Modstanderen torsdag aften var Skjold, som rykkede ned fra Københavnsserien sidste år. Det blev en velspillet kamp, hvor FB dog fra start satte sig på kampen. Målet til 1-0 falder efter 25 min. spil – Charlotte Brøndum finder med et perfekt hjørnespark panden på Ninna Bührmann, som sikkert scorer.
Blot 5 min. senere er det Ewelina Paszkiewicz, som løber fra alt og alle og med et velplaceret langskud bringer FB foran 2-0. Dette er stillingen efter 1. halvleg.
2. halvleg bliver en proforma sag for FBs damer, - Skjold virker modløs og dette udnytter FB midt i halvlegen. Efter flot opspil kan Charlotte Brøndum placere bolden bag Skolds målmand til 3-0. Kort efter tager FBs norske spiller, Lillan Nohr sagen i egen hånd, tager en lang dribletur som krones med målet til 4-0. Kampen lukkes og slukkes med årets nok bedste mål!
Charlotte Brøndum med et drøn af et langskud sætter punktum for et fantastisk forår for FBs damer.
FBs 2 hold har ligeledes har vundet samtlige kampe i foråret og ligger på en suveræn 1. plads i deres række.
STORT TAK til vores vores hovedsponsor som er Decon IT-Konsulenterne og vores sponsor SH GRAFIK, som har støttet os i denne fremravende sæson.
I kan læse og se billeder af FBs damer på deres egen hjemmeside: www.123hjemmeside.dk/FrederiksbergsFodbolddamer


