95-1 i 3. division efter drama mod Herfølge Boldklub
I sidste uge kom det frem at LFA havde trukket sig fra divisionerne og at der med den ledige plads skulle afvikles en kvalkamp mellem Sjællands nummer 3 og Københavns nummer 2 fra Mesterrækkerne. Herfølge BK blev 3'er i deres Mesterrække, mens FB's 95-1 drenge tog 2. pladsen i København.
Dermed var der dømt kvalkampi Herfølge som vandt lodtrækningen om fordelen af hjemmebane. Den meget myndige dommer Lasse Nielsen ledede slagets gang på bane 4 i Herfølge, som var en efter årstiden fantastisk fodboldbane, jævn og uden de store forhindringer.
Han blev sammen med omkring 100 tilskuere vidne til et vaskeægte drama og en af de allerflotteste U17 drenge-kampe der nogensinde er blevet afviklet med så meget på spil. To hold der gik til stålet, som stod ufatteligt godt til hinanden og hvor man fra kampens første fløjt fornemmede at det ville blive en tæt affære, hvor det hold med heldet ville trække det længste strå.
1. halvleg endte uden scoringer efter 40 minutter med enormt meget spil fra boks til boks mellem de to felter. I de sidste 40 minutter kom der anderledes gang i den foran mål og efter små 5 minutters spil af 2. halvleg kom FB foran, da Marck Nielsen kom igennem ovre hos Herfølges stærke venstreback, fik den lagt fladt ind i feltet, hvor Mikkel Thiim fra modsatte kant kom susende og sparkede FB i front. FB fik efter et flot soloraid fra Christian Hammer tilkendt et straffespark omkring 10 minutter senere, men Taner Aldemir misbrugte desværre muligheden på Herfølges dygtige keeper.
Herfølge pressede på, men FB holdt dem fint fra fadet, indtil kampens 90. minut, da hjemmeholdet blev tilkendt et frispark lige udenfor feltet. Her kanonerede de til gengæld udligningen til 1-1 i hus og dermed var der dømt 2 x 10 minutters forlænget spilletid. FB var parate og havde mest initiativ i ekstratiden, men alligevel var Herfølge tættest på da en bold i flere sekunder dansede på målstregen uden den dog gik ind og til sidst kunne cleares.
Uden scoringer i den forlængede spilletid skulle man derfor til det mest ubarmhjertelige i fodbold, nemlig straffe-sparkskonkurrence. Her startede hjemmeholdet med at brænde det første forsøg på William Kjær i FB-målet. Desværre brændte anfører Martin Kromann Sørensen det sidste ordinære FB-spark hvor han kunne have afgjort det hele og derfor skulle man nu ud i "one on one" indtil en vinder var fundet. Her scorede Mikkel Thiim og da William Kjær med en flot redning kunne tage sit andet straffespark, kunne FB-holdet eksplodere i jubel og vild
ekstase.
En fantastisk kamp var overstået med FB som vinder og den ene af holdets to trænere, Kresten Bang Heinfelt kunne næppe have ønsket sig en bedre fødselsdagsgave end den som drengene gav ham lørdag eftermiddag. Stort tillykke til både Heinfelt med dagen, sejren og oprykning samt til dennes medtræner, franske Antony Disez som oplevede dansk højspænding når det er størst
Læs her en tilskuers syn på kampen, lagt på bold.dk søndag eftermiddag med overskriften "en solstråle over Herfølge"
Vi lader herfra Heinfelt selv tage over i sine egne ekstatiske erindringer af både lørdagens kamp men så sandelig også sæsonen som helhed:
Black and yellow!
Frederiksberg Boldklubs U17 hold har gjort det umulige, de har rykket tre rækker op på to sæsoner i U17, og nu skal de spille 3. division på Sjælland efter vinterpausen. Historien om dette hold er helt speciel, og kan nok få selv de mest hardcore fodboldkynikere til at blive lidt våde i øjenkrogen.
Der er vist ingen tvivl om at det IKKE lå i kortene, at FB årgang 95 skulle rykke op fra mesterrækken i den allerførste sæson, vi spillede der. Men sæsonen har vist, at vi kan bide skeer med nogle af de bedste hold i København. Vi startede sæsonen med et par træningskampe, som gav forhåbninger om at vi kunne være med på dette niveau. Vi mødte KBs hold fra 3. division i den sidste træningskamp inden sæsonstart og vandt 3-0, inden da havde vi slået Vanløses mesterrækkehold med 5-1. Så vi var klar, da vi åbnede sæsonen med en pokalkamp mod Hvidovre, som stillede med et hold med spillere fra 3. division suppleret med et par boblere i deres 1. divisionstrup, men det blev lidt en fuser, vi ramte simpelthen ikke niveau, og et målmandskiks og en solopræstation fra Hvidovres bedste mand gjorde, at vi røg ud med 2-0 i første runde af pokalen.
Vi var derfor lidt nervøse forud for første kamp i mesterrækken mod HIK, men vi bragede igennem og vandt 6-0 i en kamp, hvor vi chancer til 20 mål. I næste kamp skulle vi så møde Vanløse igen, og de var indstillede på at få revanche for træningskamp nederlaget, og vi var vel lidt heldige med at få en 3-2 sejr. I næste kamp mødte vi så Fremad Amager, i en af de mest bizarre fodboldkampe i min trænerkarriere, vi havde 3 skud på stolperne, tre friløbere, et hovedstød en halv meter fra stregen der blev headet over mål og vel 75% boldbesiddelse, men vi puttede kun en enkelt ind. Fremad Amager havde vel nul chancer, men midt i 2. halvleg sparker deres venstreback et frispark fra midten af banen ned i vores felt og bum 1-1. Noget af et antiklimaks efter to sejre med bedre hold end Fremad Amager. Vi vandt de næste tre kampe rimeligt sikkert og skulle så møde de tre øvrige tophold, Frem, Skjold og KFUM i de sidste tre kampe, og med tre sejre ville vi sikre os direkte oprykning til 3. division. Kampen mod Frem skulle vise sig at blive noget af et drama. Frem spillede en rigtig flot kamp, hvor de i første halvleg havde os helt nede i sækken, men ikke desto mindre gik vi til halvleg med 1-1. I anden halvleg ændrede kampen karakter, og med et kanon langskudsmål kort før tid sikrede vi os de bedste forudsætninger før den reelle oprykningskamp mod ubesejrede Skjold. Skjold stillede med et rent årgang 96 hold, hvor der var en enkelt U17 landsholdsspiller med truppen. Igen var vi totalt udspillede i første halvleg, hvor vi var alt for langt fra Skjold spillerne og vi turde ikke spille fodbold med dem, vi fik noget ufortjent reduceret til 2-1 i sidste minut af første halvleg. 2. halvleg bliver en mere lige forestilling, hvor vi faktisk i perioder spiller mere end lige op med Skjold, men vi formår ikke at udnytte vores spilovertag, og Skjold scorer til slut til 3-1 og vandt fortjent både kampen og Mesterrækken. I den sidste kamp mod KFUM, som reelt var uden betydning den gjaldt kun 2. pladsen i rækken, og som blev spillet efter, at drengene havde haft en god nat (måske lidt for god:-) blev en halvslatten kamp, hvor vi dominerer men kun får 1-1. 2. pladsen var dog sikret, og vi kunne vel være meget godt tilfredse med vores første sæson i mesterrækken. Vi gik til vinterpause og forberedte os på at skulle spille vores sidste U17 sæson i mesterrækken igen
Så skete det uvirkelige! LFA trak deres hold fra divisionerne og med seks dages varsel blev det annonceret, at vi skulle spille en kval-kamp til 3. division mod nr. tre fra mesterrækken fra DBU Sjælland, Herfølge. Vi fik arrangeret ekstra træning og forsøgte at forstå vores held, vi havde fået endnu en chance for at rykke op.
Kampen mod Herfølge blev den vildeste fodboldkamp, jeg nogensinde har oplevet. Det var to lige gode hold, som gik på banen, og begge hold ville tydeligvis dø med støvlerne på. De første 20 minutter foregik på vores præmisser uden vi dog kom frem til det store. Resten af halvlegen var meget lige og det viste pauseresultatet 0-0 også. I de første minutter af 2. halvleg dominerede vi igen, og vi scorede fantastisk velspillet mål. Målet tændte tydeligvis Herfølge spillerne, og de næste 10-15 minutter var vi under massivt pres og kun med det yderste af neglene holdt vi Herfølge fra at score, men pludselig slår vi til på en kontrachance og en helt fri mand bliver nedlagt i feltet – straffespark. Men var som om at Stephen King havde skrevet manuskriptet og Herfølges super stærke keeper pillede et kanonsparket straffe! Igen fik Herfølge blod på tanden og pressede os hårdt, men det lignede at vi skulle holde stand. To minutter før tid sker der så det, der ikke måtte ske, en duel uden for vores felt, resulterer i Herfølge frispark. En af deres absolut bedste spillere sparker et flot skruet spark og udligningen er en kendsgerning. Der er ingen tvivl om, at de fleste hold ville være knækket, da den forlængede spilletid starter, men FB 95-1 er en helt speciel samling drenge og vi formår faktisk at dominere store dele af de to gange 10 minutter, men der bliver ikke scoret yderligere, og kampen skal afgøres på den mest brutale måde, straffesparkskonkurrence!
Vi sparker først og scorer sikkert, på deres første forsøg hiver vores målmand en klasseredning ud af ærmet og vi er igen foran. Alle spillere scorer derefter og vores kaptajn kan sparke det femte og afgørende forsøg, men Herfølges helt sublime målmand leverer intet mindre end en mirakelredning og den er helt lige, ingen af mine resterende spillere vil eller kan sparke, men endeligt melder der sig en, han går iskoldt ned og sparker et fabelagtigt veludført straffespark. Herfølges 6. sparker går derefter til bolden og sparker hårdt i venstre side, men FB målmanden har læst det og jublen bryder løs...
Jeg må indrømme, at jeg ligner en tosse på videoen af jubelscenerne og tårerne løb, da det gik op for mig, hvad der rent faktisk var sket:-)
og for lige at gøre eventyret fuldkommen så skete alt dette på min fødselsdag, og jeg må sige, at denne kamp først gjorde mig mindst 10 ældre for så til sidst at gøre mig 10 år yngre :-)
Drengene fra FB 95-11 er en fuldstændig unik samling af drenge, og jeg er så beæret over at have lov til være deres træner – Black and yellow!
// Kresten & Antony, 95-1
