FB spillede retfærdigt 1-1 på Lyngbyvejen


Lyngbyvejen er ikke FB's kop the. Det er sjældent det bliver til 3 point når FB møder B1903 på udebane og lørdag eftermiddag var ingen undtagelse, da de to mandskaber tørnede sammen i 16. spillerunde af Danmarksserien. En ikke alt for god græsbane handicappede FB mere end hjemmeholdet som ihvertfald i de første halvleg havde mest spil og bedre indstilling end det grønklædte FB-hold. Kampen sluttede dog med retfærdige 1-1 og dermed bevarede FB kontakten med de absolutte tophold.




____________________________


Kampfakta:


B1903 - FB 1-1 (1-0)


1-0 Emil Thomsen (45. min)
1-1 Nicolaj Harms (72. min)


Tilskuere: Ca. 80

_____________________________



FB's startopstilling:

                                                                                      Lasse Krogh 

                                       Rickie W. Rasmussen   Oliver Lund  Kaspar Christiansen  Søren Gram Madsen 
                              
                                                                
                                                                          Janus Raun   Rasmus Lucht (C)                                  

 
                                                 Mike Hansen                Niclas Tüchsen                 Jesper Liu                   

   
                                                                                       Lars Hansen 
 
 
                                                    Bænken: Peter Bærenholdt, Nabi Dogan og Nicolaj Harms



1. halvleg var med 3'erne i teten og mest i boldbesiddelse, men som i de to første kampe i dette forår, så var det et opgør der var fattigt på målchancer og meget af spillet foregik mellem de to felter - hvor der var godt gang i den, med masser af nærkampe og et hav af frispark ligeligt fordelt mellem de to hold. Det var tydeligt at mange af spillerne kendte hinanden godt efter flere kampe mod hinanden gennem årene, samt det faktum at mange af spillerne på de to hold har spillet på samme hold tidligere.

Det virkede dog som om at hjemmeholdet drev det til den tand mere og fik på den måde et lille spillemæs-sigt overtag som gjorde at faren oftest var størst omkring Lasse Kroghs mål. Alligevel var det FB ved Lars Hansen der var tættest på en scoring efter 16 minutter, da hans hovedstødsforsøg på Jesper Liu's indlæg, dykkede lige over overliggeren. Samme Hansen måtte i øvrigt udgå med et vrid i knæet efter en lille halv time og blev erstattet af Nicolaj Harms.

Bedst som de få fremmødte tilskuere havde forventet et pausefløjt fra dommer
Vahidin Busuladzic, kom B1903 i et godt gennemspillet angreb, hvor bolden i FB's højre forsvarsside ikke blev sparket væk og i stedet blev den flot lagt ind mod det bagerste område i det lille felt hvor 3'ernes Emil Thomsen kom flyvende og kunne heade bolden i et tomt mål til pausestillingen 1-0.

Emil Thomsen kommer flyvende og header B1903 foran


De sidste 45 minutter blev efter samme skuffe, med mange frispark og en generel ukøn forskel, hvor banens beskaffenhed flere gange gjorde det polerede fodboldspil stort set umuligt. Afleveringer og ind- 
læg blev ofte ikke til noget på grund af den knoldede bane - og man frygtede en stærk B1903-defensiv
ville gøre det noget nær umuligt for FB at få udlignet.

Oliver Lund blev lagt op ved siden af Nicolaj Harms, mens Peter Bærenholdt kom ind på den centrale midtbane for at sætte skub i det fremadrettede og det gav heldigvis pote efter 72 minutters spil, hvor et godt indlæg landede hos Nabi Dogan, som fik halvklaret sit forsøg af B1903-keeper Kenneth Jørgensen, men bolden havnede hos Nicolaj Harms der nemt kunne udligne til 1-1. FB forsøgte herefter at presse på det sidste kvarter, men det blev aldrig rigtigt farligt og dermed sluttede kampen uafgjort, hvilket vel nok var en fair udgang på kampen.

Nicolaj Harms udlignede til slutresultatet 1-1


Jimmy Brinksby sagde efterfølgende:
-Jeg er sådan set rimelig tilfreds med resultatet. Vi skal være glade for de point vi kan skrabe sammen i øjeblikket, når man tænker på banernes beskaffenhed. Jeg mener Nicolaj Harms bliver snydt for et klokke-klart straffespark, men vi kan ikke tillade os at være utilfredse med det uafgjorte resultat herude. Jeg er ret sikker på at mange af de øvrige hold ligeledes ikke kommer herfra med alle 3 point.
Læs mere om FB's 1. hold samt 16. spillerunde af Danmarksseriens Pulje 1 her
Share