Nederlag til hårdt kæmpende GVI-mandskab

 

Forårets næstsidste kamp i Danmarksseriens Pulje 1, endte med et 2-0 nederlag i Nymosen til Gentofte Vangede Idrætsforening, GVI. En lige kamp med fin overvægt i selve spillet til FB'erne - men med hjemmeholdet GVI som klart skarpest i afslutningerne med en scoring i hver halvleg.


____________________________


Kampfakta:


GVI - FB 2-0 (1-0)

1-0 Claus Andreasen (3. min)
2-0 Martin Torp (81. min)

Tilskuere: Ca. 150


_____________________________



FB's startopstilling:

                                                                                     Lasse Krogh 

                                    Kaspar Christiansen      Nabi Dogan         Oliver Lund         Peter Madsen       
                              
                                                                
                                                                 Peter Bærenholdt       Rasmus Lucht (C)                                  

 
                                         Janus Raun                        Lasse Glenstrup                     Jesper Liu                      
                                    
   
                                                                                     Nicolaj Harms 
 
 
                                               Bænken: Newroz Dogan, Niclas Tüchsen og Patrick Böiken



GVI's spillende assistenttræner Claus Andreasen bragte tidligt i kampen hjemmeholdet foran med 1-0 i en situation hvor målmand Lasse Krogh fik sparket bolden op gennem midten, hvorefter den blev opsnappet af Andreasen og pludselig lå den i nettet bag Krogh på et godt spark, en af den slags scoringer der sker 1 ud af 100 gange.

Mod kampens slutning kom GVI igen igennem på et fint opspil og et indlæg hvor Martin Torp kom til sparkede bolden sikkert i nettet til 2-0 som blev kampens resultat.

FB havde bolden meget, men kom sjældent frem til de store muligheder. Tættest på var topscorer Nicolaj Harms efter en lille time, men han måtte se sit forsøg hvor han tippede den over GVI's Steffen Petersen, gå lige over mål.

FB'erne virkede en anelse umotiveret og samtidig mødte man et tændt GVI-hold der kæmpede for at undgå kval-kampe om nedrykning til øverste lokalrække. Denne mission lykkes sandsynligvis for dem, da de skal tabe med hele 6-0 i Ledøje-Smørum i deres sidste kamp på lørdag, hvilket nok er lettere usandsynligt.

FB ender som nummer 5, 6 eller 7 i tabellen, alt efter hvordan det går dem i deres egen kamp mod oprykkerne fra Birkerød - samt hvordan det går FC Øresund og NB Bornholm i deres kampe. Birkerød som kommer til Frederiksberg Stadion på lørdag kl. 15.00 er dog ikke 100% sikker på en oprykning endnu, men meget skal gå galt: FB skal vinde en storsejr og samtidig skal Avedøre vinde gigantisk stort over Værløse. Derfor springes der med stor sandsynlighed champagne-propper på lørdag - en kamp som samtidig er cheftræner Jimmy Brinksbys afskedskamp for FB.

Læs mere om DS Pulje 1, se resultater og stillinger, statistikker mv. her

 
Share