FB's 1. herresenior meget tæt på at opfylde målsætning
Som en konsekvens af resultatet ved DBU's repræsentantskab i sidste måned, er FB's 1. herresenior i Danmarksserien nu voldsomt tæt på at indfri målsætningen, som før sæsonen hed overlevelse i DS.
Holdet ligger med 7 spillerunde tilbage og dermed 21 point at spille om, på 4. pladsen med 30 point.
Fordi der oprettes en reserveholdsturnering for landets bedste klubber efter sommerpausen, skal der findes 3 oprykkere til 2. division fra DS Pulje 1. Hvad vigtigere er dog at 5 klubber har valgt ikke at have et reservehold eller 3. hold i DS efter sommerpausen, nemlig AGF, Vejle, Esbjerg, Lyngby og HB Køge (Herfølge).
Det betyder, at hvis Vejle, Lyngby og Herfølge (som pt. har 2. hold i DS) undgår sportslig nedrykning her i foråret, så undgår i alt 5 hold fra de 3 puljer at rykke ned fra DS til øverste lokalrække og dermed er det kun næstsidste og sidstplacerede hold i DS Pulje 1 der rykker ned. Tredjesidst skal spille Play-off kampe mod nummer tredjesidst fra Pulje 2 og 3 om de de 2 sidste pladser i næste års DS. Nummer fjerdesidst går dermed helt fri af nedrykning - og kigger man og regner man matematisk på stillingen lige nu i DS Pulje, så har FB som skrevet 30 point, mens nummer tredjesidst (som skal i Play-off kampe) har 21 point og næstsidst har 17 point (sikker nedrykker) - og dermed ser det mere end lyst ud for FB, hvilket vil være en fantastisk præstation af et nyoprykket hold i deres første år i DS.


