FB endnu engang med i Go'morgen Danmark på TV2.


Som det var tilfældet tilbage i maj måned, medvirkede dele af FB's ungdomsafdeling denne morgen endnu engang i TV2's populære morgenprogram, Go'morgen Danmark. Endnu engang blev FB ringet op i de sene eftermiddagstimer dagen før programmet og endnu engang måtte der handles hurtigt, for hvad gør man ikke for at promovere klublogoet i nationalt tv, når de efterspørger 8 piger og drenge i 12 års alderen.

Det normale studie er flyttet fra Hovedbanegården til Tivoli her i sommermånederne - og det var en flok yderst ikke-morgenfriske drenge og piger der mødtes ved indgangen i Tietgensgade kl. 6 i morges. De 4 drenge, Gustav, Tim, Alexander og Nicolas samt de 4 piger, Christine, Laura, Agnes og Marie, skulle spille på en oppustelig fodbold-
bane i baggrunden, sammen med værten Mikkel Beha Erichsen, mens den anden vært Ida Wohlert interviewede ophavsmanden bag DBU's Fodboldskoler, Jan Hansen. 3 af FB's spillere var endda så heldige at blive interviewet senere i indslaget og ellers fik de spillet en masse fodbold på banen og dermed en sund start på morgenen, som dog blev ødelagt af sodavand og ganske usund morgenmad kl. 7, efter at indslaget var slut.


Se indslaget lige her


Share