AB overvejer FB-bomber


Som mange sikkert ved, så har FBs meget talentfulde angriber, 22-årige Lars Hansen - valgt at prøve lykken af i AB fra 1. division. Her har Hansen lavet et par indhop i et par testkampe for AB, senest i gårsdagens kamp mod FC København på anlægget på Jens Jessens Vej.

Læs artikel fra bold.dk her:

Lars Hansen har de seneste 14 dage trænet med i AB, hvor han indtil videre har efterladt et godt indtryk.

AB spillede i går træningskamp mod FC København, et opgør der blev tabt med 4-0. Mod slutningen af opgøret sendte træner Flemming Christensen et ganske ubeskrevet blad i kamp, nemlig angriberen Lars Hansen.

Hansen, der i efteråret var topscorer for FB i Danmarksserien, har det seneste stykke tid trænet med akademikerne, og han kan vise sig at blive løsningen på klubbens angrebsproblem.

- Lars har trænet med i godt og vel 14 dage, og det fortsætter han med i nogle dage endnu. Derefter må vi så se på, om han skal blive her fast, og på hvilke betingelser det eventuelt skal være. Der er ikke lavet nogen aftale, siger Flemming Christensen til bold.dk.

- Vi kigger på markedet, og hvad der kan matche os. Vi vil gerne have fire angribere, og har i øjeblikket kun tre. Der er nogle dage tilbage i transfervinduet, så vi må se, hvad der sker. Jeg vil gerne have fire angribere, og så må vi se, om Lars kan være den ene af dem.

AB har i forvejen David Boysen, Nick Christensen og Simon Bræmer til angrebspladserne

Seneste nyt og noget som FBs trænerteam naturligvis håber lidt på, er dog at AB er ude efter Hvidovre I.F.s Anders Clausen i stedet for - så muligvis har Lars Hansen ikke spillet sin sidste kamp i FB-trøjen...


Share