FB spillede 0-0 på Bornholm i DS-premieren


   0     -    0       

 

Søndag eftermiddag stod FB's 1. HS-hold for første gang i 2011 med græs under fødderne, da Restaurant Bryghuset Arena lagde tæppe til opgøret mellem NB Bornholm og FB i Danmarksserien Pulje 1.

Kampen sluttede uden scoringer og dermed kunne FB tage retur til København med det ene point og samtidig beholde 5. pladsen i rækken og fortsat med kun 4 point op til Birkerød og Avedøre på førstepladsen.

Se highlights fra TV2 Bornholm her 


____________________________


Kampfakta:


NB Bornholm - FB 0-0 (0-0)


Rødt kort: Flemming Holmgaard, NB Bornholm (67. min)

Tilskuere: ca. 400

_____________________________


FB's startopstilling:

                                                                                      Lasse Krogh 

                                       Rickie W. Rasmussen   Oliver Lund  Kaspar Christiansen  Søren Gram Madsen 
                              
                                                                
                                                                          Janus Raun   Rasmus Lucht (C)                                  

 
                                              Lasse Glenstrup           Niclas Tüchsen               Jesper Liu                   

   
                                                                                     Nicolaj Harms 
 
 
                                                 Bænken: Foday Fofanah, Nabi Dogan og Andreas Espersen



FB havde bolden klart mest i løbet af 1. halvleg, uden dog at blive voldsomt farlige foran mål og sådan var billedet egentlig af kampen generelt, indtil FB's kræfter den sidste halve time af kampen slap op, med pri-mær begrundelse i den tunge, men for årstiden ganske fine græsbane, der kom bornholmerne til gode mod FB's teknisk baserede hold.

Derfor var det nok meget godt, at NB Bornholms forsvarsspiller Flemming Holmgaard, midtvejs i 2. halv-
leg, trak sit andet gule kort på kort tid, efter to frispark begået mod henholdsvis Andreas Espersen og Niclas Tüchsen - for havde hjemmeholdet fuldført med 11 spillere, var det ikke sikkert at FB'erne havde overlevet et forventet tungt pres mod slutfasen.

En times tid efter kampens afslutning, sagde cheftræner Jimmy Brinksby følgende:
-Når man tænker på at, det var årets første kamp og at vi slet ikke har været på græs endnu, så er jeg tilfreds med det ene point, efter en kamp hvor vi var toneangivende, men samtidig ikke var farlige nok foran deres mål. Jeg er meget tilfreds med defensiven, som stod fint og vi holder dem stort set væk fra chancer, på trods af deres store farlighed på standardsituationer, hvor de hiver hele arsenalet med frem og hvor vi måtte arbejde hårdt for at afvise dem. NB er gode til det de gør og der er bestemt andre hold der vil tabe point herovre.
Næste kamp er mod netop Avedøre, der i gårsdagens toppbrag mod ellers på papiret så stærke Fremad Amager, vandt med overbevisende 3-1 og lagde sig dermed op ved siden af Birkerød i toppen af rækken.

Kampen står lige nu til afvikling på lørdag den 9. april klokken 15.00 i Frederiksberg IP. Om det så bliver her eller om kampen skal flyttes til Kunstbanen på Jens Jessens Vej, afgøres i løbet af den kommende uge.


Share