FB reddede det ene point med hjem fra Bornholm i overtiden
En fin men halvkold søndag eftermiddag på Bornholm, med tidlig flyafgang om morgenen - spillede FB's 1. herre-senior 3-3 i Nexø mod de lokale helte fra NB Bornholm på Restaurant Bryghuset Arena foran 303 tilskuere. En yderst afvekslende affære hvor bornholmerne hele tiden var et skridt foran både i selve spillet og på måltavlen, hvor de bl.a. var foran både 2-0 og 3-1 men hvor det hele endte med uafgort 3-3.

Foto: Torben Ager
_____________________________
Kampfakta:
NB Bornholm - FB 3-3 (1-0)
1-0 Jakub Sowinski (13. min)
2-0 Jesper Hansen (49. min)
2-1 Dennis Thorvardarson (66. min)
3-1 Claudi Espersen (71. min)
3-2 Mike Hansen (73. min)
3-3 Lasse Glenstrup (90. min)
Tilskuere: 303
_____________________________
FB's startopstilling:
Ulrik Thomsen
Mike Hansen Oliver Lund Nabi Dogan Malte Meier Carlsen
Peter Bærenholdt
Rickie W. Rasmussen Janus Raun Patrick Hørbye
Newroz Dogan
Dennis Thorvardarson
Bænken: Patrick Böiken, Andreas Espersen og Lasse Glenstrup
Bornholmerne startede kampen bedst og fik forholdsvist hurtigt etableret et spillemæssigt overtag mod de i dagens anledning grønne FB'ere der lige skulle bruge noget tid på at få turen ud af kroppen. Og efter 13 minutter kom hjemmeholdet foran 1-0 på et smukt mål af polske Jakub Sowinski der følt med indersiden sparkede bolden op i krogen uden chance for Ulrik Thomsen. Diagonal-afleveringen kom fra en anden polak nemlig Lukasz Rutecki, der med stor præcision serverede den for fødderne af Sowinski.
Midtvejs i 1. halvleg var NB Bornholm tæt på 2-0 da Claudi Espersen kom igennem men hans fine afslutning sneg sig heldigvis lige forbi den ene opstander. FB's bedste mulighed i 1. halvleg kom efter et direkte frispark fra Patrick Hørbye, men som målmand Marciej Reszkis tog sig af i to omgange.
2. halvleg var kun fire minutter gammel da Nexø-holdet bragte sig yderligere foran. Janus Raun begik et klodset frispark mod den spillende NB Bornholm-træner Lasse Holmgaard, der selv tog sig af frisparket fra banens midte og hældte den ind i feltet, hvor Jesper Hansen problemfrit kunne heade bolden i mål til 2-0 efter en situation hvor Ulrik Thomsen i FB-målet ikke nåede ud i tide.
For alvor presset og på vej mod fjerde nederlag i træk, fik FB nu lagt spillet længere frem på banen og efter 65 minutter var det tæt på at give bonus, da indskiftede Andreas Espersen fra højre side fik lagt bolden godt ind i feltet hvor Dennis Thorvardarson dog desværre fik headet lige på målmanden der reddede til hjørnespark. Her faldt reduceringen så til gengæld, da Mike Hansens indlæg røg over til bagerste område i feltet hvor Dennis Thorvardarson fik scoret med venstre-poten til 2-1.
Bedst som man forventede et yderligere FB-stormløb fik hjemmeholdet dog igen scoret. Efter 71 minutter var Nabi Dogans clearing desværre så uheldig at ramme en bonrholmsk spiller i hovedet og bolden røg retur i feltet, hvor lynhurtige Claudi Espersen dukkede op og fik prikket bolden ind til 3-1 og dermed var det for alvor op af bakke igen for FB'erne.
Men bare to minutter efter fik de grønne igen reduceret. Et frispark fra distancen som Patrick Hørbye hoppede over, blev sparket ind i feltet af Mike Hansen og ramte græsset lige for målmandens fødder, men uheldigvis for den polske målmand Reszkis smuttede bolden mellem benene på ham og dermed 3-2.
FB pressede gevaldigt på i kampens slutfase og her midsbrugte Patrick Böiken en kæmpe chance på Reszkis, men i overtiden tryllede en energisk Malte Meier Carlsen sig igennem på venstrekanten og fik den lagt fladt ind i feltet hvor Oliver Lund lod den passere videre til en helt udækket Lasse Glenstrup der på noget nær kampens sidste spark fik placeret bolden flot i mål til udligning 3-3.
Dermed et stort boost for FB som ellers havde de tabt de tre foregående kampe - og forhåbentlig er skuden nu så småt ved at vende og måske kan der allerede på lørdag blive tale om tre point på kontoen, når 2. divisionsnedrykkerne fra Allerød gæster Frederiksberg Idrætspark kl. 15.00
Se fotos fra kampen på Bornholm her - og læs mere om FB's 1. HS her
Se ligeledes et kampresumé fra TV 2 Bornholm her - nede i bunden af samme side kan man ligeledes se et længere indslag fra kampen ved at klikke på "Sportsaften".