U13 spiller skal på FCK's School of Excellence
FCK's scout opdagede et helt enestående FB-talent på anlægget for mere end halvanden år siden.
Klubben henvendte sig efterfølgende til FB's ledelse, for at høre om man måtte invitere ham til ugentlige fællestræninger med øvrige potentielle talenter fra Storkøbenhavn, mhp. i sidste ende at finde frem til de 12 spillere som skulle tilbydes en plads på School of Excellence, som er lig med FCK's talentfabrik - og hvor man har et formaliseret samarbejde med Johannesskolen beliggende på Troels Lunds Vej, lige i nærheden af fodboldanlægget.
FB-talentet er den 12-årige Magnus Hee Westergaard, i øvrigt søn af den nok så berømte sejler Stig Westergaard, som mange nok husker for flotte præstationer under OL i både 1992 og 1996.
Magnus Westergaard startede i FB helt tilbage i 2004 og spillede de første mange år på 98-hvid, inden han naturligvis kom på 98-1 da årgangen for et par sæsoner siden blev niveauinddelt.
Efter talrige af fællestræninger i FCK, er Magnus som én ud af kun 12 drenge fundet dygtig nok til blive tilbudt en plads på FCK SE. Magnus har uden betænkninger takket ja til tilbuddet, hvilket betyder at han skifter N. Zahles Gymnasieskole ud med Johannesskolen, når han til sommer starter i 7. klasse. Her skal han så gå i klasse med de 11 andre drenge der ligesom Magnus er blevet nøje udvalgt - og derudover kommer der 12 tilfældige piger ind i klassen også.
Ingen tvivl om at FCK har måtte skuffe mange af de drenge der har været med til fællestræningerne - men Magnus var ikke en af dem - og det var efterfølgende en yderst glad dreng der modtog beskeden og straks takkede ja til tilværelsen som kommende FCK-spiller.
Udover de 12 drenge fra årgang 98, vil truppen blive suppleret op til 20 spillere, men de resterende fortsætter på deres nuværende skoler - og kan dermed ikke medvirke i de morgentræninger der vil ligge mandag og onsdag.
Med i det tidlige forløb var en anden FB'er også, nemlig Simon Voss, ligeledes 12 år - men han var så en af dem der blev siet fra og fortsætter dermed på FB's talentfulde 98-1 hold, der som bekendt vandt mesterrækken i den forgangne efterårssæson.
Magnus Westergaard fortsætter med at spille i FB hele forårssæsonen og skifter først til FCK efter sommerpausen, når han bliver U14-spiller.
En nuværende U14-spiller, fra det næsten ligeså talentfulde 97-1 hold i FB, Adam Mansa er netop skiftet til FCK SE. Han blev dog opdaget lidt for sent, i forhold til udvælgelsen af de 12 spillere i årgang 97 og er derfor ikke med i fodboldklassen på Johannesskolen.
Begge ønskes et stort og hjertelig tillykke med de kommende klubskifter.
