En herlig træningslejr på Vintersbølle skole
Fredag (Skrevet af Anne Mette)
FB´s træningslejr startede fredag aften med fælles afgang i bus fra FB klubhuset. Overraskende nok mødte alle spillere rettidigt. I bussen var humøret højt, der blev skålet i lukne øl, uddelt bus-quiz og hver spiller fik tildelt en hemmelig rolle, som vedkommende skulle udføre indtil lørdag aften, hvor den bedste udførte rolle ville blive kåret. Efter 1.5 time var vi fremme ved skolen, hvor madholdet havde sørger for lækker aftensmad. Herefter bød Jørgen velkommen i aulaen, hvor han afslørede fredagens overraskelse – udendørs orienteringsløb. Vi blev herefter sendt af sted i 6 hold – nogen med flere lommelygter end andre. Det var et yderst vellykket orienteringsløb med højt humør og sjove udfordringer. Alt forløb fortrinligt med undtagelsen af Camilla der snublede og forstuvede foden og hold 6 der tog løbets poster med hjem uvidende om, at hold 5 egentlig var sidste hold!

Da alle hold var hjemvendt og de største mudderklumper var skrubbet af tøj og sko, mødtes vi igen i aulaen. Her arrangerede eventholdet navneleg. Med to lige store hold – et på hver side af en pressening, der blev holdt op - skulle hver deltager, der havde sat sig frem, hurtigst muligt gætte modstanderens navn, når presseningen faldt til jorden. Den der var hurtigst, vandt den pågældende spiller over på sit hold. Det var yderst morsomt, som afslørede hurtig/langsom reaktionsevne. Herefter vendte de fleste spillere ind til sovesalen, og efter at der var kommet styr på lyscensorerne, blev der hurtigt ro i salen.
Lørdag (Skrevet af Camilla A.N.)
Lørdag startede kl. 9 med morgenmad, efter en god nats søvn (for nogens vedkommende
bedre end andre). Herefter var det tid til en lektion i tegnsprog, arrangeret af de døve. Herved
blev alle mere eller mindre fortrolige med alfabetet, samt nogle smågloser der er nyttige på en
fodboldbane.
Jørgen og Lillan lagde dagens træning ud med en taktisk gennemgang af de øvelser
der få minutter senere blev praktiseret på boldbanen, hvilket primært involverede
dødboldsituationer.
Efter frokost var det tid til lektion 2 i døvesprog, hvor der blev lært tal og måneder samt andre
brugbare fraser (fest, kærester og orgasme). Og det sluttede af i et festlig lag hvor de nylærte ord
skulle prøves af.
Eftermiddagens træning bestod af en indendørs turnering bestående af træ dystende hold
med kampe af 10 minutter, Jørgen var den ”hårde” dommer (der dog ofte skulle have af vide
der havde været for mange spillere på egen banehalvdel) mens Lillan var en hårdt fightende
medspiller. Turneringen endte med en sikker vinder, og ingen kom alvorligt til skade.
Så var det tid til at eventholdets program skulle se dagens lys, hvilket bestod i femkamp,
hvor første disciplin var human bowling. For dem som ikke kender konceptet går det ud på,
at bruge sin krop til at fjerne flest mulig bolde fra en presenning med sin krop, efter man har
kurret ned af en sliske hvorpå der er hældt sæbevand. Folk taklede udfordringen forskelligt,
nogle med lange hop, andre med skrig inden afgang.
Herefter var det tid til aftensmad, efterfulgt af fortsættelsen på femkampen. Anden leg var
en stafet, demonstreret af de to trænere, som fik bundet en nylonstrømpe om maven, hvori
der hang en appelsin i den ene sok, med denne appelsin skulle de trille en drikkedunk en 4-5
meter og løbe tilbage med drikkedunk og strømpe til næste i rækken.
Tredje kamp drejede sig om paratviden, i forhold til hvor godt man kendte en bestemt
holdkammerat. Hvert hold udvalgte to spillere, som fik et skema. Dette skema omhandlede
spørgsmål som BH-størrelse, favorit træningsform og hvorvidt man havde stjålet og hvad. De
to holdkammerater skulle så besvare spørgsmålene for sig selv, samt gætte hvad den anden
svarede, og der blev givet flest point til dem som havde flest ens svar. Dette kom der nogle
overraskende svar ud af… men man skulle nok have været der!!!
I fjerde disciplin skulle der først bides en cirkel i et æble, som befandt sig i en skål med vand,
og derefter finde en vingummi i en skål med mel. Dette resulterede i en pæn krigsmaske hos
de deltagende.
Som den femte og sidste disciplin blev folk sat i snorhåndjern to og to, med snorene
mellem hinandens arme. Disse håndjern skulle så uden at blive taget af løsnes, så de to
holdkammerater ikke længere sad sammen. Der blev fundet en vinder, som blev hold fem –
team humblebien.
Resten af aftenen, morgenen blev brugt på at få drukket, og snakket en masse (det værende
på tegnsprog eller verbalt). Men alt i alt var det en rigtig vellykket dag og aften, som både
trænere, eventholdet, samt alle deltagere skal have mange tak for!
Søndag
Her stod dagen på opvågning og oprydning. Alle deltog aktivt og vi var klar til at lukke og slukke for skolen kl. 13:30 sharp. Tak for en super weekend og på gensyn i næste sæson.


