Efterårets turneringsprogram er nu på plads
Turneringsafdelingen i DBU København har nu færdiggjort det endelige turneringsprogram for efterårets 7M, 9M og 11M rækker for både ungdom og senior. Turneringsprogrammerne for børneturneringens 3M og 5M er ligeledes færdiggjort og alle rækker kan ses her
Alle dommerpåsatte kampe er samtidig blevet fastlagt af DBU København.
Der er dommerpåsætning for FB's hold i Herre-DS, Kvinde-KS, Serie 1 herrer, Serie 2 herrer, Serie 3 herrer, Serie 4 herrer samt U19 Drenge, U18 Piger, U17 Drenge, U15 Drenge og Piger for ungdom. Også U14 Drenge Mester har dommerpåsætning på.
FB's ikke dommerpåsatte hold, som tæller Serie 2 Kvinder, 7M Herresenior og 7M Kvindesenior samt alle hold fra U14 og ned til U6 i ungdoms- og børneafdelingen, bliver fastsat senest den 8. august. Lige nu står kampene anført til "Mandag kl. 22.00" som er en standard-tid og de vil altså senere blive flyttet med både dag og klokkeslet til mere spillevenlige tidspunkter og dage (dog i samme uge som starter med mandagene)
