Brad Douglass fra Coerver Coaching Scandinavia kommer til FB
I samarbejde med Coerver Coaching Scandinavia og DBU København arrangerer FB et 3 timers Coerver kursus på FB's anlæg, fredag den 6. maj kl. 17.00-20.00.
Det er den legendariske chefinstruktør, australske Brad Douglass kommer til Frederiksberg og afholder et børne-
og ungdomsseminar på 3 timer, hvor den første time vil byde på teori om Coerver Coaching i klubhuset og de sidste to timer vil byde på en masse praktik med medier ude på græsbanerne.
Brad Douglass, Coerver Coaching Skandinavien, har ofte besøgt Danmark, hvor han blandt andet har været instruktør på DBU's Store Trænerdag, optrådt ved flere UEFA og FIFA-seminarer og i klubber som Bayern München, Anderlecht, Arsenal og AC Milan. Han præsenterer på seminaret træning for spillere på alle niveauer.
Hvad er Coerver Coaching?
Wiel Coerver, en af Hollands bedste trænere og tidligere storspiller, er en visionær mand indenfor fodbold. Hans Idéer har fået en stor indflydelse på hvordan fodbold i hele verden trænes på såvel græsrodsniveau som på professionelt niveau.
I året 1970 udformede Coerver et teknik udviklingsprogram for unge spillere og begyndte at tænke på nye måder at lære fodboldfærdigheder og udvikle mere individuelle og mere effektive angrebsspillere som "gør forskellen".
Coerver begyndte med at analysere verdens bedste fodboldspillere ved at studere dem på video. Han kom til den beslutning at deres teknik og boldkontrol, kunne deles op og læres ud til alle spillere.
Derfor har Coervers fokus altid været på at udvikle boldkontrol og med 1 mod 1 situationer ved at lade spillerne forsøge at efterligne de bedste spilleres finter. Dette har så udviklet sig til et program som omfatter alle aspekter af individuelt spil og gruppespil.
I 1982 kom Alfred Galustian (International Director), Charlie Cooke (Director- The America's), og senere Martin Clark (Director-Europe & Africa) til Coerver og tilsammen grundlagde de den største og mest respekterede fodbolduddannelse i verden nemlig, Coerver® Coaching, som så har specialiseret sig på teknisk træning for ungdomsspillere mellem 6 og 14 år.
Disse ledere har taget al deres erfaring gennem hundredvis af individuelle, gruppe og spillerøvelser til sig og det er dette som udgør basen til Coerver® Coachings events og produkter.
Ansvarlig for Coerver Coaching i Skandinavien og i Europa er Brad Douglass. Brad har også ansvaret for "Football for hope" som drives sammen med FIFA i en række forskellige lande rundt omkring i verden. Han er også ansvarlig indenfor Coerver, for det arbejde som der laves omkring Special Olympics.
Coerver Coaching har været i Skandinavien igennem de seneste 8 år og har gennemført en masse forskellige uddannelser, både med trænere og spiller i klubber rundt omkring i Sverige, Norge, Danmark og Finland.



