Kultur & Fritid afholder borgermøde om strategi
Kultur & Fritidsudvalget inviterer til borgermøde i Væksthuset på Grønnegårdsvej, tirsdag den 11. maj fra klokken 18.00 til 21.00. Borgermødet er for alle borgere på Frederiksberg med interesse i kulturen og idrætten på Frederiksberg, med et hovedtema om strategi og dermed fremtiden.
Borgermødet vil blive åbnet af borgmester Jørgen Glenthøj og senere vil den nye formand for Kultur & Fritidsudvalget, Lone Loklindt, præsentere de overordnede linjer i udkastet til sektorstrategien for Kultur & Fritidsudvalget. Herefter er det tid til dialog, dette vil foregå i mindre grupper inden man fælles opsummerer de debatterede emner.
Hvis man ønsker at være med til at sætte en dagsorden for de næste mange års Kultur & Fritidsliv på Frederiksberg, hvor idrætten jo hører under og dermed også Frederiksberg Boldklub, kan FB kun anbefale at man møder op til dette spændende borgermøde.
Se invitationen til borgermødet her


