Bestyrelsens årsberetning for 2010
Frederiksberg Boldklubs årlige generalforsamling, afholdes torsdag den 24. februar kl. 19.00 på 1. sal i klubhuset.
Indkaldelsen er udsendt pr. post til klubbens passive medlemmer den 7. februar 2011, ligesom den overfor klubbens øvrige medlemmer samme dag, er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, på tavlen i klubhuset samt
via FB's nyhedsbrev.
Ønsker man at rekvirere regnskabet for 2010, kan man skrive til administrationen på fb@frederiksberg-boldklub.dk med oplysninger om navn og medlemsnummer. Herefter tilsendes regnskabet.
Bestyrelsens årsberetning for 2010 er nu færdiggjort og kan læses i sin fulde længde ved at klikke på linket herunder. Årsberetningen indeholder stort set alt om hvad der er sket i FB i løbet af 2010.
Uddrag fra beretningen:
Sæsonens største FB sejr kom imidlertid i hus, da vi valgte at tage kampen op imod Arbejdstilsynets groteske krav om at alle trænere i FB (og andre lignende foreninger landet over) skulle udfylde en arbejdspladsvurdering ( APV), og have en arbejdsmiljørepræsentant. For at gøre en lang historie kort, så lykkedes det os at gøre de ”rigtige” organisationer opmærksomme på problemstillingen, så det endte med at beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) måtte på TV, og love at ændre lovgivningen. En tak skal lyde til Danmarks Idræts-Forbunds juridiske afdeling, øvrige klubber og foreninger samt trænere og ikke mindst ledere der til fulde bakkede op om vores synspunkter.
