0-4 burde have heddet 8-4
Efter flere måneders hård træning frem mod sæsonstarten, var det torsdag aften tid til sæsonpremiere for FB's selvudnævnte All Stars hold, der består af flere koryfæer indenfor fodboldens verden og primært bestående af trænere fra FB's ungdomsafdeling.
Ovenpå sidste sæsons forsmædelige målscorer på 12-97 og nul point i 10 kampe - har holdet taget arbejds-handskerne på og givet hinanden håndslag på at dette forår skal bringe den første sejr nogensinde for de hårdt prøvede stjerner, der har været så meget igennem i deres korte levetid. Torsdag aften var det faktisk tæt på,
trods et på papiret klart og tydeligt 0-4 nederlag mod topholdet AIK Frederiksholm - for rent faktisk (og uden
den sædvanlige mangel på realistisk sans) kunne FB med lidt mere held i støvlerne sagtens have forladt banen med en 8-4 sejr, hvis man skal bedømme den på antallet af chancer.
Holdets stamme er fortsat den samme som i efteråret, men der var debut til både Thomas Berg og Steen Søger Mogensen der begge præsterede flotte præstationer og flot gik direkte ind på holdet. Allan Vindahl skulle ligeledes have haft sin debut, men han var igennem en test kort før kick-off og måtte give fortabt overfor en ondsindet fibersprængning som han pådrog sig ved en træning for et par uger siden. I stedet fik træner Max Wettendorff der selv stod over med en mindre skade, hidkaldt Kresten Heinfelt - som sædvanen tro arbejdede stenhårdt og viste flere gange eksempler på sit utrættelige løbepensum, men som dog også missede et par oplagte scoringschancer.
AIK-drengene var en flok hårdt pumpede jern, der bestemt også vejede godt til på kilo-fronten, men modsat typer som Casper Christensen og Martin Busk - så var der på dem overvægt af muskler målt i klio, fremfor fedt - hvilket også gjorde dem til en vanskelig modstander. Martin Busk havde gennem ugen kæmpet en nærmest umenneskelig kamp mod sygdom og pollenallergi for at blive klar - men præstationen bar dog tydelig præg af at manden havde ligget brak i mere end 48 timer. Den anden kæmpe, målmand Casper Christensen, stod dog til gengæld en ganske fin kamp i FB-målet. Manden der normalt er sponseret af Lurpak og ynder at bruge deres smørprodukter på sine handsker, hev ved flere lejligheder fine redninger frem og kunne ikke stille ret meget op ved nogen af AIK's fire scoringer som faldt med to i hver halvleg.
Næsten debutanten Frederik Møller havde flere aktioner på midtbanen og det var tydeligt at Møller havde passet sin træning gennem vintermånederne, da han nu efter langt mere end 6 måneders arbejde, endelig virker til at være en integreret del af truppen.
René Staugaard viste igen hvorfor han er en vigtig mand for sit hold. Han styrede forsvaret glimrende og bød samtidig ind med offensive kvaliteter flere gange - og blev da også ganske fortjent kåret til kampens bedste spiller efterfølgende. Han var dog i hård konkurrence med Thomas Berg der som nævnt leverede flot og meget mere end man turde have håbet på, bedømt ud fra træningerne. Bergs manglende titel som kampens spiller, skal dog nok findes i at han faktisk burde have scoret tre gange, hvor han havde store muligheder, men en dygtig AIK-målmand holdt Berg væk fra fadet med gode redninger.
Thomas Bo Nielsen, årets spiller 2010 - var igen en heroisk kæmpe på midtbanen - men kombinationerne med sine medspillere flød ikke i vanlig grad og indimellem virkede det som om at det det gik for stærkt, for den efterhånden aldrende mand, som ligeledes blev præsenteret for det gule kort i 2. halvleg som betød en ti
minutters udvisning og dermed et markant svigt overfor sine holdkammerater som måtte lide ekstra hårdt i den tid man var i undertal.
En slukøret Thomas Bo Nielsen efter sit gule kort - hvor han satte sine kammerater på overarbejde
En anden spiller kunne dog have sørget for et større og langt mere markant svigt, nemlig en udvisning for rødt kort og dermed en mand i undertal gennem en hel halvleg. I starten af 2. halvleg, i en situation hvor ivrige René Staugaard havde taget turen med frem men mistede bolden, blev stakkels Nikolaj Kjær efterladt alene mod tre AIK Frederiksholm-spillere og han valgte at fælde boldholderen som sidste mand. Alle forventede her at den fremragende dommer Anker Poulsen ville hive det røde kort op af lommen - men han skånede Kjær og resten af FB-mandskabet og udbad sig i stedet en fadøl ved sommerafslutningen, som Poulsen naturligvis er selvskrevet til at deltage i. Det kunne have været katastofalt for holdet og Nikolaj Kjær, der nok burde have holdt hovedet mere koldt - men han kan takke dommeren og spørgsmålet er om trænerteamet Wettendorff/Busk kan finde plads til den ellers godt kæmpende Kjær når holdet i næste kamp på onsdag møder Hekla.
En sidste blandt de ti udtagne spillere der var med i kampen var Morten Bjergmann. Den selvproklamerede topscorer der vinteren igennem har fablet om en stor kontrakt og fået tilknyttet sig et agent-bureau - var stort set udsynlig i kampens sidste time. Det var nok især fordi at han indenfor de første 15 minutter valgte at brænde to gigantiske direktører foran mål. Den ene skulle han blot sparke ind over stregen men missede på det groveste og den anden var et hovedstød han blot skulle støde i nettet - men hvor han af uransagelige årsager valgte at heade langt over mål. Bjergmann er dog en fighter og har selvproklameret sat sig op til at skulle løbe marathon, hvilket han viste med et kvarter tilbage da han blev afdriblet af AIK's dygtige forsvarsspiller. Han styrtede efter ham og forsøgte med en glidende tackling at tage både bold og mand, men uden held. AIK-spilleren bemærkede dog forsøget og i stedet for at fortsætte sin fremdrift med bolden, trådte han på den - vendte sig om mod Bjergmann og fintede bolden med egen hæl op over ham selv OG Bjergmann og spillede videre. En stor hån - som Bjergmann vil blive mindet om til evig tid. Han stod passivt til i flere minutter, ja faktisk resten af kampen og han ikke bare følte sig til grin i situationen - han VAR til grin - og der er unægtelig en stor opgave i vente for manden, hvis selvtilliden skal tilbage på rette spor inden årsskiftet, så dybt må den sidde i ham. En udstilling som man kun kan håbe på var en ond drøm - men desværre for Bjergmann var den fyldt med virkelighed.
På trods af et 0-4 nederlag, var det altså en godkendt præstation som giver stor optimisme for de mange resterende kampe i foråret. Der var momentvis rigtig flotte opspil og løbepensummet så ud til at være højnet betydeligt hvis man sammenligner med sidste sæson.
Kampens spiller blev René Staugaard der leverede en flot indsats
