Havde der været tale om entrépenge, så var der tale om drama for alle pengene, da FBs 1. HS lørdag eftermiddag, gæstede BK. Viktoria i Fælledparken, på en bane der langt fra var lig med St. Andrews-golfbanen i Skotland.
Topholdet FB skulle forsøge at tilspille sig nYe 3 point mod bundholdet BK. Viktoria - men efter 90 minutter, var det hjemmeholdet der havde 3 point mere på kontoen, efter en sejr på 4-1.
FBs startopstilling:
Andreas Vigelsø
Rickie W. Rasmussen, Oliver Lund, Peter Bærenholt, Allan El-Labban
Kim Helby Jensen (C), Dennis Madsen, Nermin Galijatovic, Rasmus Christensen
Lars Hansen, Brian Skov Henriksen
Bænken: Lasse Glenstrup, Mikkel Iversen og Erling El-Labban
1. halvleg blev en spillemæssig jævnbyrdig affære, hvor der var flere chancer i begge ender og vel derfor egentlig meget fortjent at den stod 1-1 ved pausen. Hjemmeholdet fra Viktoria kom foran i det 17. minut - mens FB ved Nermin Galijatovic efter en friløber, udlignede i det 35. minut til 1-1.

2. halvleg var der drama i flere omgange, da begge hold lagde fodboldspillet fra sig og begyndte med flere grove frispark og tændingen var meget synlig. Kampens dommer formåede ikke umiddelbart at sætte en stopper for de forskellige slagudvekslinger der fandt sted og derfor blev der tale om mange gule kort og også et enkelt rødt kort.
Ved 1-1 og efter de første 10 minutters udvisninger var begyndt at falde, var Peter Bærenholt meget tæt på en FB-føring, da Erling El-Labbans frispark ind i feltet blev headet mod mål, men desværre dukkede en Viktoria-spiller op, netop som bolden var på vej over stregen. Meget tættere på scoring i resten af kampen kom FB desværre ikke - i stedet var det Viktoria der på 2 minutter og efter to hjørnespark, med hhv. 17 og 15 minutter igen af kampen, kunne score til både 2-1 og 3-1.
I slutminutterne lukkede de så kampen med en scoring til 4-1.

Imellem scoringernen til 3-1 og 4-1, var det hele til gengæld ved at udvikle sig til en ren farce. Kim Helby Jensen og Rickie W. Rasmussen havde allerede set gult - og da Nermin Galijatovic og Oliver Lund ligeledes blev præsenteret for gule kort efter brok til dommeren og Kim Helby Jensen så direkte rødt efter et benspænd som umiddelbar sidste mand - var FB helt nede på 6 markspillere - hvilket naturligvis ikke var nok til at komme tilbage i kampen.
Næste kamp er pokalkampen på onsdag hvor FBs 1. hold spiller hjemme på Frederiksberg Stadion kl. 19.00 mod Firkantens Boldklub fra Serie 3.
Næste kamp i KS, er udekampen mod Fremad Amager i selve Sundby Idrætspark, på næste søndag.