FB–Vanløse 5–0


45 sekunder var alt der skulle til før FB scorede i hjemmebanekampen mod Vanløse, fredag den 5/9. Efter Karens scoring til 1–0 slap pigerne aldrig rigtigt taget i kampen, og havde FB været i besiddelse af bare en normal portion held, var Vanløse blevet sendt hjem med et to-cifret nederlag. Hele 9 gange ramte FB stolper og overligger – og alle på nær 1, var stolpe ud.

Rigtig spændende blev kampen derfor aldrig. Karens hurtige scoring gav pigerne den fornødne energi og selvtillid – og de havde fuld kontrol over kampen. Når Vanløse kom på FB’s banehalvdel, blev bolden simpelthen taget fra dem – uanset hvem af pigerne der spillede bagest. Så effektive var de bagude, at Agnes kun fik lov at redde bolden 1 gang(!) i hele kampen. I angrebet producerede pigerne igen masser af chancer, og endnu engang viste deres store løbevillighed og udholdenhed sig at være for meget for modstanderne. De blev ganske enkelt presset totalt i bund. Derfor måtte FB med en 3–0 føring ca. 15 minutter inde i 1. halvleg, for fjerde kamp i træk, endnu engang spille 5 mod 6. 

Men det klarede de også uden probler. I 2. halvleg scorede pigerne 2 mål til, og var konstant en trussel mod Vanløse, der selv med 1 spiller mere på banen ikke formåede at komme forbi FB forsvaret. Rigtigt flot og meget effektivt spil af både Freja, Karen, Laura, Nicole og Thea!

Nu, da pigerne er begyndt at blive mere fortrolige med deres forskellige roller på banen, og hjælper hinanden med at stå rigtigt i kampene, løser de selv mange kampsituationer flot. De spiller uden alt for store problemer efterhånden de fleste pladser på banen, og de klarer fint at skifte pladser under kampene. Luksus for en træner, for det vil give os mange taktiske muligheder fremover. Til gengæld er det vist på tide at træne stolpe-ind med pigerne!!!

FB’s hold mod Vanløse:

Agnes (målmand), Freja, Karen, Laura, Nicole og Thea.

Scoringer:

1–0 Karen

2–0 Freja

3–0 Laura

4–0 Laura

5–0 Thea

Share