
5/4 15.30 Fredensborg BI - FB 0-2 (0-2)
FBs 1.hold lagde lørdag ud på udebane mod Fredensborg BI. Vi er alle klar over at det bliver et svært forår, med 2 oprykkere og resten ned i lokalrækkerne.
Kampen startede noget nervøst og famlende. Ingen af holdene skabte rigtigt noget, indtil bolden hoppede fra Dresse og gav en Fredensborg spiller frit løb. Han rundede målmanden, men sparkede heldigvis ved siden af mål.
Så var det ligesom om FBs spillere vågnede op og vi overtog spillet.
Efter 29 minutter scorede Tony Vasquez til 0-1 efter et hjørnespark der endte for fødderne af Tony som resolut kanonerede bolden op i nettaget.
Blot 2-3 minutter efter kom FB så på 0-2 efter et godt opspil. Rasmus Jørgensen fandt Tony som igen spillede Kasper Juul fri på højrekanten og han lagde ind i feltet bag om Fredensborg forsvaret hvor Kim Helby kom løbende til og kunne sætte indersiden på til 0-2. Dette var stillingen ved pausen.
I 2.halvleg skete der ikke det store. Fredensborg havde dog et hovedstød som nok burde være endt i netmaskerne, men heldigvis for FB gik bolden ved siden af, og FB kunne køre kampen hjem.
Dejligt med en sejr i premiere kampen.
Så må vi håbe på en lige så god indsats i næste lørdags kamp på hjemmebane.
12/4 kl. 15.00 FB - Albertslund IF
Mød talstærkt op og støt FBs 1.hold.
../th


