Vejret var ikke med de fremmødte til søndagens kamp på Frederiksberg Stadion mod gæsterne fra Nexø Boldklub, der havde en busfuld underholdende supportere med sig.
FB var gennem hele kampen det bedst spillende hold og vandt fortjent med 3-1.
Nexø kom sjældent til afslutninger, men fik dog en enkelt af slagsen efter ca. 30 minutters spil, hvor bolden blev spillet fra kanten og ind bagom FBs forsvar lige nøjagtig så langt fra Allan Larsen i målet at han ikke kunne komme ud til den. Ved modsatte stolpe kom en Nexå spiller løbende til bolden og kunne let omsætte chancen til en mål og dermed Nexø foran 0-1.

FBs nr. 14, Lars Hansen nåede dog at få udlignet inden pausen efter en ripost i Nexøs felt. Lars Hansen var lynhurtigt over bolden og ekspederede den i nettet.
Efter pausen fortsatte FB med at være spilstyrende og spillede vel en af deres bedste kampe i hele efteråret på denne regnfulde oktober-søndag.
Efter 10 minutters spil af 2. halvleg scorede Lars Hansen til 2-1 på et tørt hug efter et par gode driblinger i Nexøs venstre forsvarsside.
Målet til 3-1 med 20 minutter igen var efter et hjørnespark fra Lasse Glenstrup hvor Lars Hansen med sit 3. mål i kampen, kom højest af alle og snittede bolden i nettet ved fjerneste stolpe.
FB havde yderligere et par chancer og kunne med lidt held godt have vundet kampen større end 3-1.

Som sædvanlig når et bornholmsk hold spiller, var TV 2/Bornholm tilstede og klip fra kampen kan ses her
Den kommende weekend starter nedrykningsslutspillet så og der kan læses meget mere herom når kampene er offentliggjort tirsdag d. 7. oktober.
FB er kommet i følgende pulje til nedrykningsspillet:
FB
Fremad Valby
Sundby BK
VLI
Østerbro IF