Bestyrelsesmedlem og ungdomsformand, Morten Høgsdal Nielsen afsættes i dag. Nogle vil hævde at han afsættes til evigheden og evig kommando - andre blot til yderligere kærlighed på en i forvejen flot rejse gennem livet.

Nielsen-navnet smides i dag i Holmens Kirke, så det fremover kun hedder Morten Høgsdal. Hos den udkårne Louise, smides Jensen-navnet og derfor bliver de i fællesskab til Hr. og Fru Høgsdal.

Morten Høgsdal startede i FB for mange år siden som spiller i ungdomsafdelingen. Sidenhen blev han til ungdomsformand, en post han fortsat bestrider. Han blev forholdsvis hurtigt udnævnt til suppleant i bestyrelsen og senere hen bestyrelsesmedlem, en post som han ligeledes fortsat bestrider. Da klubben sidste år, stod og manglede en formand, da man endnu ikke havde fundet den man søgte, sprang Morten ovenikøbet til som formand for FB - en post han udfyldte på flotteste vis, inden Lars Nordahl Lemvigh kom til i indeværende år.

Både ungdomsudvalg og bestyrelse siger et stort hjerteligt tillykke på bryllupsdagen til både Morten og Louise.



Share