1. HS 2008 – Nyt trænerteam:

FB har sagt farvel til den mangeårige seniortræner for både 2. HS og 1. HS, Kim Olsson. Bestyrelsen takker Kim Olsson for det fantastiske flotte stykke arbejde han har præsteret i seniorafdelingen. Kim har formået, med sit store engagement, at skabe En vinderkultur blandt spillerne, senest som assistent til Jacob Rossander på 1. HS og klubben håber nu at Kims flotte arbejde kan videreføres af et nyt trænerteam på 1. HS.

FB har pr. 1/1-2008 ansat to assistenttrænere til cheftræner Jacob Rossander, nemlig den garvede Michael Gringer, mangeårig FBer og træner, samt den unge og indtil videre spillende assistenttræner, Jesper Duus. Jesper Duus er efterhånden blevet en ældre herre og har derfor problemer med bentøjet. Dette betyder at han for den kommende forårssæson kun træner to gange om ugen, mens han ved ugens tredje træningspas er med på sidelinjen. Når Jesper Duus træner med, er det så Michael Gringer, der assisterer på sidelinjen.

Holdledere bliver Søren Naugaard og Timi Holm.

Trænerteamet selv og bestyrelsen nærer stor tiltro til denne løsning og da 1. HS samtidig ser ud til at blive endnu stærkere til den kommende sæson, hedder målsætningen helt klart oprykning til Danmarksserien.


Jacob Rossander                      Jesper Duus                              Michael Gringer

Bestyrelsen

Share