På Frederiksberg Idræts-Unions årlige repræsentantskabsmøde, der blev afholdt torsdag aften i Frederiksberg Hallen - med deltagelse af stort set alle foreninger og idrætsgrene på Frederiksberg, blev den 64-årige Benny Jacobsen, der er passivt medlem i FB - udnævnt til æresmedlem i FIU.

Benny Jacobsen er tidligere aktiv spiller i FB og har til dagligt sit virke ude på Dansk Boldspil-Union, som administrator for DBU Licens SAS-liga. 

Efter gode gamle Emil Sørensen er Benny Jacobsen det andet FB-medlem der tildeles den flotte hæder for mange års tro arbejde i og for FIU, hvor Benny sidder i bestyrelsen.

Benny blev indmeldt i FB den 22. august 1956 og har dermed ved tidligere lejlighed i 2006 modtaget FBs guldnål for 50 års medlemskab. 

FBs bestyrelse ønsker Benny Jacobsen et stort tillykke med udnævnelsen.


Share