Det er ikke kun klubbens 1. HS i DS, 2. HS i Serie 1 og 3. HS i Serie 2 som er med i toppen af rækkerne.

I al ubemærkethed har klubbens 4. HS i Serie 4, fået så meget styr på tingene, at holdet efter de 3 første kamp har lagt sig i føresædet, med maksimumpoint. 3 sejre over henholdsvis HIK, Sundby og i går aftes CBS Fodbold.

Holdet der blev oprettet i 2007 som et projekt hvor klubbens ungdomstrænere kunne spille lidt fritidsbold, rykkede op fra Serie 5 til Serie 4 efter den første sæson - og efter et forholdsvis stabilt halvår i Serie 4, så kører holdet afsted mod endnu en oprykning, godt styret af Erlend Indseth og Jakob Kirk.

Følgende er modtaget fra holdets skribent:

FB 4.HS sled sig til ny sejr.
CBS frustrerede imod et kompakt spillende FB, men serie 4 topholdet formåede til slut at hente en 4-2 sejr i hus. Jakob Kirk blev matchvinder.
Fodboldfeberen raser på Frederiksberg, hvor de lokale helte har startet sæsonen på forrygende vis. De første 2 kampe kastede maksimum point af sig, så forventningerne var store før dagens opgør imod CBS, som havde fået 3 point i deres 2 første kampe.
Det så ud fra start ud til at blive en meget lige kamp, men som tiden gik, fik FB mere og mere overtaget i kampen.
Efter 25 min. kom forløsningen på en dødboldssituation i venstre side, som blev elegant headet bagved udeholdets egen keeper, og satte FB igang.
Armene var dog knap kommet ned hos FB før bolden lå i nettet, i den modsatte ende - på et lidt heldigt mål.
FB så ud til at være kommet lidt mere igang, og kort efter udligningen havde Morten Larsen da også et par chancer til at bringe FB tilbage på sporet, men CBSs målmand havde en god dag, og intet lod sig passere. Inden halvleg kunne hjemmeholdet gøre det til 2-1 på et fanstastisk gennemspil i højre siden, som blev eksekveret til et perlemål, som var ONSIDE værdig.
I anden halvleg sad FB på hele kampen, og gjorde det både til 3-1 & 4-1. Anfører Flemming Nielsen spillede en pragt kamp og kunne have lukket og slukket med scoringen til 5-1, men en verdensklasse redning af udeholdets keeper, holdte CBS inde i kampen.
Hele kampen var under kontrol, og blev spillet på en fair måde. Trods dette kunne dommeren give 4 gule kort og 1 direkte rødt, hvilket også resulterede i at CBS fik et tyndt straffespark, efter en reel skuldertackling i feltet, som resulterede i slutresultatet 4-2.
Sejren over CBS betyder at FB sætter sig på en foreløbig førsteplads i serie 4, med 9 point efter 3 kampe.
Dagens tilskuertal - 17


Share