Forslag til ændring af kontingentregulativet for Frederiksberg Boldklub.
Kontingentsatserne for medlemsskab af Frederiksberg Boldklub foreslås ændret til:
Senior | 1/3 – 31/7 | kr. 823,00 |
Ungdom U16 - U18 | 1/3 – 31/7 | kr. 700,00 |
Ungdom U5 - U14 | 1/3 – 31/7 | kr. 700,00 |
Passive | 1/1 – 31/12 | kr. 296,00 |
Der er således tale om en forhøjelse af kontingentet udelukkende for ungdomsspillere. Forhøjelsen er på 400 kroner årligt for U14 og 300 kroner for U18.
Begrundelse for forslaget
Som beskrevet i bestyrelsens beretning er klubbens medlemsskare kraftigt forøget de senere år. Serviceringen af de mange medlemmer og dag-til-dag opgaverne optager al bestyrelsens disponible tid. Vi har derfor i bestyrelsen måtte indse, at det ikke længere er nok med bestyrelsens arbejdsindsats for at fortsætte den positive udvikling, som vi er inde i. Og her er der i dén grad tale om arbejdsindsatsen i klubbens ungdomsafdeling, der er inde i en forrygende udvikling. Af samme grund er det også ungdomsspillernes kontingent der foreslåes en forhøjelse.
Vi lægger vægt på, at Frederiksberg Boldklub opfattes som en klub, hvor der er styr på tingene. Dette opnås gennem fokusområder som information, professionel administration og sportslig udvikling. Vi har påbegyndt en indsats omkring informationen, men må erkende, at denne opgave kun kan forsættes, såfremt det bliver muligt at afsætte flere ressourcer.
Vi ser i bestyrelsen ikke nogen anden udvej end at tilknytte en fuldtidsressource, som skal stå for administrationen, informationen og den sportslige udvikling i klubben.
En sådan ressource er desværre ikke gratis. Bestyrelsen ser en forhøjelse af kontingentet som den eneste nuværende måde, hvorpå vi kan tilvejebringe de nødvendige ressourcer. Ordet nuværende er bevidst valgt, da det er klubbens ambition at ansøge om ressourcer hos Frederiksberg Kommune. Det er dog vigtigt for bestyrelsen, at ”smede mens jernet er varmt”, så vi vil gerne sikre financieringen allerede fra den 1. august 2008, hvor næste kontingentperiode starter. Det skal understreges, at lykkes det at få 100% kommunal financiering, så vil kontingentforhøjelsen bortfalde ved næste førstkommende ordinære generalforsamling.
På bestyrelsens vegne
Morten Høgsdal Nielsen



