Hver torsdag i perioden før jul træner årgang 1998 drenge sammen på kunstbanen, i et led omkring overbygningen mellem at gå fra de farvede hold i børneafdelingen til de niveauinddelte hold i ungdomssektoren.
De gamle hold, gul, sort, rød, hvid og blå bliver dermed til foråret til 98-1, 98-2, 98-3, 98-4 og 98-5.
For at kunne se de mange spillere an, kører man i perioden fra efterårsferien og frem til juleferien med disse fællestræninger og en masse kampafvikling, hvilket giver årgang 98-trænerne et indblik i hvilke spillere der skal placeres på hvilke hold, når man starter op igen efter nytår.
Den endelig implementering finder først sted i marts/april 2009.
Hver torsdag møder der troligt mellem 40 og 55 drenge op og klør på med træningen. Billedet herunder er fra den seneste træning i torsdags.
