Status i Ekstra Bladet Cup 2009/2010

FBs 1. herresenior røg ud af landspokalturneringen, kaldet Ekstra Bladet Cup, onsdag eftermiddag, da 1. divisionsholdet fra Vejle Boldklub besøgte Frederiksberg og kunne rejse hjem til Jylland med en sikker 4-0 sejr i bagagen.
Vejles cheftræner, svenske Mats Gren havde følgende kommentarer til opgøret:
- Resultatet er helt i orden. Med en lidt mere koncentreret indsats kunne vi have lukket kampen tidligere. I 2. halvleg spiller vi noget bedre og er mere bevægelig, og de kommer til næsten ingen chancer. Det er sådan et opgør, som er afgjort, hvis vi hurtigt kommer på 2-0 eller 3-0. Så længe der kun står 1-0 løber de meget og øjner chancen.
- Det er altid svært at møde lavere rangerende hold i pokalturneringen, men vi gjorde det, der skulle til for at vinde.
- Spillerne var lidt forsigtige i nærkampene. De var måske bange for at risikere at blive skadet, og det mindede lidt om en træningskamp i dag.
Læs kampreferatet fra Vejle Boldklubs hjemmeside her
Læs artiklen fra Vejle Amts Folkeblad med flotte billeder her
Øvrige resultater fra 3. runde:
Brønshøj - FC Midtjylland 1-3
Blokhus FC - Brøndby I.F. 0-2
Aarhus Fremad - Brabrand 3-4
Rishøj BK - Viborg FF 0-4
Allerød - Hobro 0-2
AIK 65 Strøby - Tårnby FF 5-4
Marstal/Rise - Silkeborg 1-3
Tved - HB Køge 0-2
Vejen SF - Randers FC 0-9
Elite 3000 - FC København 1-2
AB - FC Nordsjælland 1-4
FC Fredericia - OB 3-5
HIK - SønderjyskE 2-4
Thisted - AaB 0-3
Lyngby - Esbjerg fB (24.09.09)
Der trækkes lod til 1/8 finalerne fredag.