1.Herresenior i Kval.rækken spiller lørdagens hjemmekamp kl. 15.00 på bane 1 på FBs anlæg på Jens Jessens Vej p.g.a. handicap atletikstævne på stadion.
Mød derfor op i FBs klubhus og giv 1.holdet DIN støtte i bestræbelserne på at blive i Kval.rækken.
Efter de 3 første kampe ligger FBs 1.hold på 2.pladsen i Kval.rækken efter 2 sejre i træk på udebane - først 1-0 over Kalundborg GB på udebane og i lørdags 3-2 over FCNs SAS-liga reserver ligeledes på udebane. Undertegnede så selv kampen i lørdags i Farum og kan melde om et særdeles velspillende FB hold som ser rigtig godt ud før de resterende kampe i Kval.rækken her i efteråret.
Kan vi følge op med endnu en sejr hjemme over Holbæk B&I ser det rigtig godt ud med hensyn til vores forbliven i Kval.rækken til foråret, hvor vi kan spille os tilbage i Danmarksserien.
Vi får brug for al den støtte vi kan få på vores hjemmebane på FBs anlæg (bane 1) på lørdag kl. 15.00. Mød derfor talstærkt op og gerne i jeres FB trøjer og giv 1.holdet jeres støtte.
På gensyn på FBs anlæg på lørdag kl. 15.00.
Timi Holm
Sportschef


