En yderst fornøjelig dag med op mod 300 mennesker på Kunstbane 1, dannede rammen om årets fastelavnsfest i børneafdelingen. Det var samtidig dagen for den officielle kåring af Frederiksberg Boldklub som årets danske børneklub under Dansk Boldspil Union.

DBUs formand for børnegruppen, Ole Jacobsen sagde bl.a. i sin tale at valget ikke havde været let, der var mange kvalificerede bud, men når alt kom til alt, stod det ret hurtigt klart at ingen kunne matche FBs børneafdelings holdninger i måden at håndtere børnefodbold på.

Herefter var det tid til tøndeslagning for alle de tilmeldte børn mellem 4 og 12 år, som havde trodset vinterkulden og som slog løs på de 13 ophængte tønder. Efter kåringerne af hhv. kattekonger og dronninger, stod Café-FB klar i minibussen med gratis sodavand og fastelavnsboller - inden mange af børnene sikkert drog videre til næste fastelavns-arrangement på Frederiksberg.

Herunder en masse stemningsbilleder fra den store dag.

 
 
 
 
 
 
 

Share