32 piger tog sig en herlig tur i Pigeraketten
På trods af regn ved begyndelsen og regn ved slutningen - så blev lørdagens Pigeraket på FBs Kunstbane 1 gennemført med flot fremmøde og stort engagement fra både de fremmødte piger, fra hjælperne ved de forskellige poster og ikke mindst fra lederne og trænerne i Pigeafdelingen. Hver som en, var de med til at gøre den første - og bestemt ikke den sidste - Pigeraket i FBs historie, til en mindeværdig dag.
Hele 32 piger var mødt op og tog sig en tur i Pigeraketten, hvor specielt den oppustelige fodboldbane og Månehjulet var hits blandt de fremmødte. 7 allerede FB-aktive piger i alderen 6 til 12 år, blev suppleret af ikke færre end 25 nye og måske kommende pigespillere i FB.
En dejlig dag med masser af glade piger, trods det ustabile vejr på Kunstbanen.
Når FBs pigeafdeling til næste år, igen vil ansøge om afholdelse af Pigeraketten, så er man på forhånd en erfaring rigere. Man ved præcist hvordan det skal opstartes, hvornår tidshorisonten bliver afgørende og så vil man i ungdomnsudvalget kraftigt overveje at lægge Pigeraketten i SFO-tid på en hverdag, fremfor en lørdag - så man kan fange endnu flere piger mellem 6 og 12 år, der ønsker at komme i gang med at spille fodbold.
Søndag den 30. august kl. 11.00 - vil to af klubbens pigetrænere, Max Wettendorff og Thomas Bo Nielsen tage imod de fremmødte piger fra i lørdags - og lave decideret fodboldtræning med dem, mhp. et kommende medlemsskab i FBs pigeafdeling.
Læs nærmere om DBUs Pigeraket her
Herunder stemningsbilleder fra dagen.

Pigerakettens start

Opvarmning på Solen

Pigerne viser deres "spacetegn" hos astronauten Anders fra DBU

Skudtræning med plasticbolde på planeten Mars

På Månen - hvor pigerne skulle lave øvelser alt efter hvad terningen viste

En pige udfordres på Mælkevejen




Boldspil på den oppustelige fodboldbane

Action i Månehjulet

Udlevering af invitationer til fodboldtræning i FB den 30. august

Det store team af trænere, ledere og hjælpere - efter en travl men dejlig dag