Som det var tilfældet ved Københavns Boldspil Unions repræsentantskabsmøde i 2008, hvor daværende ungdomsformand, Morten Høgsdal Nielsen modtog "Gør En Forskel"-prisen fra Jyske Bank - så var FB endnu engang den glade modtager af en pris ved dette års repræsentantskabsmøde, der foregik mandag aften i Bevægelseshuset i Valby.
Denne gang var prisen - og som alle efterhånden er klar over - Årets Børneklub i København. Den officielle overrækkelse af et sæt PuGG-mål samt indrammet diplom, modtog FBs ungdomskonsulent, Martin Busk af KBUs bestyrelsesmedlem Yery Ibarra-Hansen, der i sin tale oplyste om at FB som en af få klubber i København satte det sociale og trygheden over alt andet. At man ligeledes farve-døber sine hold, sørger for udgangspunktet 2 trænere pr. hold, at tilbyde uddannelse og inspiration for klubbens trænere samt erklærede sig fuld ud på linje med DBUs Holdninger & Handlinger, var yderligere begrundelser for at valget netop var faldet på FB.

FBs Martin Busk med KBUs Yery Ibarra-Hansen
Frederiksberg Boldklub er ligeledes blevet kåret til Årets Børneklub i hele Danmark - en ærefuld titel for et stort stykke arbejde fra samtlige af ungdomsafdelingens trænere. Dette vil blive officielt markeret af Dansk Boldspil Unions børnegruppe, søndag den 22. februar kl. 10:30 på FBs kunstbane 1, hvor DBU vil være værter med sodavand, fastelavnsboller, præmieoverrækkelse og tale for samtlige børn og unge i klubbens ungdomsafdeling. FB arrangerer i anledning af fastelavnen ligeledes tøndeslagning på kunstbane 1 samme dag - og udklædningen sætter ingen grænser, men mon ikke mange dukker op, klædt ud som fodboldspillere...