2. HS var endnu engang ude at tjene penge


Efter lørdagens sejr på 3-1 (1-0) - målscorer: Christian Wood 2 og Thomas Nielsen 1 - ude over B1903 var 2. HS søndag i gang igen, denne gang dog i indre by og ikke ude på Lyngbyvejen.

Løbeklubben Sparta afholdte halvmarathon og for 3. gang i år støttede 2. HS op med en hjælpende hånd, da der skulle uddeles vand og Powerade til 6.000 tørstige løbere samt vaseline J.

17 spillere var mødt op mhp. at afslutningsturen til Hamborg skulle blive lidt billigere i den sidste ende.

Billederne er venligst stillet til rådighed af Andreas Vigelsø Hansen.


Share