På torsdagens generalforsamling kårede Frederiksberg Boldklubs bestyrelse, det nyeste æresmedlem i FBs snart 100 årige historie.
70 års medlemsskab af FB er hvad Knud Pedersen kan stå inde for. Et så langt medlemsskab må være lig med kærlighed, og kærligheden fra klubben til Knud er gengældt og derfor var det bestemt ikke svært at gøre Knud til æresmedlem.

Klubbens næstformand Linda Rossen med Knud Pedersen
Knud var i en del år højrehånd for den nu afdøde men stadig legendariske Emil Sørensen, der om nogen var manden der var med til at sætte FB og frivilligt arbejde på landkortet.
For Knud har det altid handlet om FBs 1. hold uanset hvor de lå placeret og sådan er det stadigvæk. Det er ikke sjældent at man ser Knud på Frederiksberg Stadion til 1. HS' hjemmekampe, ligesom man også indimellem kan opleve ham når holdet spiller på udebane. Så tager han cyklen med i S-toget fra Vanløse Station til eksempelvis Fredensborg og cykler derfra og ud til stadion. Beundringsværdigt og hvis ikke en mand med så mange års medlemsskab af samme klub og med sådan et engagement omkring klubbens 1. HS, skulle kåres som æresmedlem, ja skulle ingen kåres.
Bestyrelsen ønsker Knud hjertelig tillykke med titlen.