Lørdag den 17. maj, indbød FBs bestyrelse og FBs Sponsorgruppe, til sponsorarrangement i klubhuset på 1. sal.
35 forventningsfulde gæster var dukket op til et program med god mad, præsentation af bestyrelsen, af klubbens afdelinger samt et indlæg ved 1. HS' trænerteam, omkring dagens kamp på Frederiksberg Stadion mod Fredensborg.
Formand, Morten Høgsdal Nielsen bød velkommen på terrassen, hvor folk havde forsynet med lidt til ganen i Caféen hos Janus.
Efter en kort præsentation af bestyrelsen oppe på 1. sal, gik trænerteamet med Jacob Rossander, Michael Gringer og Jesper Duus på med en briefing om dagens kamp - inden folk kunne tage for sig af retterne fra den store buffet.
Da den første portion var indtaget, gik ungdoms-koordinator Martin Busk på, med et indlæg omkring FBs ungdomsafdeling. Efterfølgende oplyste kasserer Jørgen Andersen om seniorafdelingen og præsenterede medlem nummer 1000 i FB. Lidt senere afsluttede formanden med en tale om hvilke fremtidsplaner klubben arbejder på og takkede i den forbindelse sponsorerne for deres velvillighed.

Klokken kvart i bold, drog man i samlet flok afsted mod Stadion for at overvære dagens kamp i Kval-rækken, efter et veloverstået arrangement, som bestemt bliver gentaget.