Så kom efterårsferien, dermed er en lang fodboldsæson slut i FB-regi. Et helt år har klubbens ungdomshold nu været sammen og er blevet mange oplevelser rigere. Spillerne går nu på en yderst velfortjent efterårsferie og når uge 43 starter, ja så starter en ny sæson samtidig. Alle hold rykker en tand op, forstået på den måde at årets U9-spillere, bliver til U10-spillere osv.

Nogle rykker fra 3 til 5-mands fodbold, andre fra 5 til 7-mands fodbold, nogle fra 7 til 9-mands fodbold og ikke mindst nogle fra 9 til 11-mands fodbold. Denne forberedelse til den ny turnering, starter som skrevet, allerede i uge 43.

Ungdomsudvalget opfordrer klubbens trænere til at holde en god lang julepause, dvs. gå på juleferie fra allerede omkring 1. december og så mødes igen i midten af januar. På den måde kan spillerne få koblet af fra fodbolden og man kan hellige sig julen og alle dens goder.

Banerne lukkes for alle ungdomshold, søndag den 14/10 og herfra står den på træning vinteren igennem, på enten kunstofbanen eller indendørs på en af de Frederiksbergske skoler.

Med håbet en god vintersæson,
Ungdomsudvalget.

Share