2. Pinsedag var der med høj solskin og over 20 graders varme, dækket op til middagsbold på Lyngbyvejen, hvor FBs 1. HS kom på besøg.

Det var hjemmeholdet fra B 1903 der havde revance til gode, efter 1-4 nederlaget for 8 dage siden på Frederiksberg.

Kampen endte 0-0, efter en tam affære, hvor FB var klart mest dominerende i 1. halvleg - mens B 1903 havde det spillemæssige overtag i store dele af 2. halvleg, dog uden at spille sig frem til deciderede målchancer.

FB havde i 1. halvleg et par gode forsøg, som med lidt mere held og dygtighed, ville have bragt udeholdet i front. Jacob Madsen fik via Kim Helby, kombineret sig igennem til en åben mulighed, men 3'ernes keeper reddede flot. Lidt senere havde anfører Peter Bærenholdt et forsøg fra kanten af straffesparksfeltet, men han overplacerede desværre.

2. halvleg bød kun på en enkelt FB-mulighed, da Michael Refstrup helflugtede bolden mod mål, men desværre også udenom målet. I den anden ende tog den tilbagevendte keeper Jakob Kristensen, det han skulle tage og udviste stor sikkerhed i luftrummet.

Næste kamp, er allerede onsdag - hvor man i Pokalturneringen nærmest har fået hjemmebanefordel, i det FB i 2. runde, møder naboerne fra VLI (Københavnsserien) på Jens Jessens Vej, bane 6 - klokken 18.30.

Næste kamp i Kval-Rækken er på lørdag, hvor FB tager i mod Fredensborg på Frederiksberg Stadion kl. 15.00. Gæsterne fra Fredensborg, der ligger sidst i rækken - har revance tilgode, efter at FB i årets første kamp hev en 2-0 sejr i land.

FB er efter 8 runder, placeret på en 4. plads i en meget jævnbyrdig række - hvor Lyngby så småt trækker fra på 1. pladsen, mens FB kun har tre point op til den anden oprykningsplads.

Se yderligere facts her

  

Share