2. testkamp endte 1-1 i Jægersborg


FB's rødblusede 1. hold spillede lørdag eftermiddag testkamp i Jægersborg mod nedrykkerne fra sidste sæsons DS, hvor de endte på næstsidstepladsen med syv point op til en redning.

Kampen endte uafgjort 1-1 efter 1-0 til Jægersborg ved pausen, på en scoring sat ind af Carsten Freynhofer cirka midtvejs i 1. halvleg. FB fik først udlignet mod kampens slutning, da nytilkomne Mads Bæk Pedersen  udlignede på en af de forholdsvis mange FB-chancer.

Spillemæssigt var der fin fremgang at spore på FB-holdet, som dog ikke kunne være tilfredse rent resultatmæssigt, hvis man kigger på fordelingen af spil og chancer i kampen - som FB havde klart mest og flest af og derfor ligeledes burde have vundet forholdsvis komfortabelt.

Der resterer fortsat en enkelt kamp inden det går løs i DS med sæsonpremieren hjemme i Frederiksberg IP på lørdag den 13. augsut kl. 15.00. Det er opgøret i 1. runde af DBU's landspokalturnering på onsdag mod 2. divisionsnedrykkerne fra Allerød. En kamp der afvikles på Skovvang Stadion kl. 18.30. Her får trænerteamet med René Olsson og Jeppe Brun Svensson forhåbentlig svar på de sidste spørgsmålstegn - ligesom truppen for det kommende halve år bliver sat endeligt herefter.

Såfremt man er interesseret i at følge pokalkampen på Skovvang stadion i Allerød, kan der afhentes gratis fribilletter på kontoret dagligt mellem kl. 10 og 17.



Share