Sæsonstart hos damesenior

 

 

FB's kvindelige Københavnsmestre fra 2011, er så småt ved at være klar til at indlede forsvaret af 1. pladsen de sluttede på i Københavnsserien i efteråret.

Træningen starter mandag den 30. januar med en frisk løbetur fra kl. 17.30 samt træning på kunstgræsset fra kl. 18 til 19.30.

Trænerteamet har valgt at krydre den lange opstartsperiode frem mod første turneringskamp i april måned, med en testkamp stort set hver weekend og mod en blanding af hold fra Sjællandsserien, Københavnsserien, Kvindeserien og Serie 1.

Følgende træningskampe er fastlagte:

11. februar - Hjemmekamp mod Rødovre
18. februar - Hjemmekamp mod FB 2 (2. damesenior)
25. februar - Hjemmekamp mod SC Egedal

03. marts - Hjemmekamp mod Østerbro IF
10. marts - Hjemmekamp mod Himmelev-Veddelev IF
17. marts - Udekamp mod SC Egedal
24. marts - Hjemmekamp mod AB Tårnby

Alle hjemmekampe spilles på kunstgræsbane 1 kl. 14.50.

De seneste måneders tid er gået med hyggebold i kvindernes Serie 1 Futsal-række, hvor FB med stor sandsynlighed sikrer sig 1. pladsen og dermed oprykning til Københavnsserien næste vinter.

Se resultater og stillingen fra rækken her
Share