Menu

Pop up-træning i uge 28 for U10 til U13

image
29. juni 2020 kl. 11:16
Inspirationstræning

 

Kom til inspirerende pop up-træning i uge 28



Foråret har været med en lang og uforudset periode uden fodbold - og selvom vi nu officielt er gået på sommerferie, så fortjener vores spillere en sidste inspirerende omgang fodboldtræning, faciliteret af vores dygtige sportslige leder for ungdom, Jacob Christensen, i form af pop up-træning for ungdomsspillere født i årgang 2007, 2008, 2009 og 2010.  
  
Pop up-træningen vil således ligge i næste uge, altså uge 28 - det er helt gratis - og vil være åben for alle drenge og piger på årgangene. 



Træningsdage og tider:
Årgang 2010: Mandag den 6/7 og onsdag den 8/7 kl. 13.30-15.00 - mødetid kl. 13.25
Årgang 2009: Mandag den 6/7 og onsdag den 8/7 kl. 11.00-12.30 - mødetid kl. 10.55
Årgang 2008: Tirsdag den 7/7 og torsdag den 9/7 kl. 13.30-15.00 - mødetid kl. 13.25
Årgang 2007: Tirsdag den 7/7 og torsdag den 9/7 kl. 11.00-12.30 - mødetid kl. 10.55

Træningerne vil være en forsmag på det skills-tilbud, som vi arbejder på at etablere og kunne tilbyde, på et tidspunkt i den kommende sæson. Der vil være masser af boldberøringer og fokus på individuelle (primært tekniske) færdigheder - og der vil også blive tid til at bruge disse færdigheder i diverse småspil. 


Tilmelding:
Tilmelding sker ved at sende en SMS-besked til Jacob Christensen på 40260898 med navn på spiller samt årgang samt om man deltager begge dage, eller blot den ene (hvis blot den ene, så husk at skrive hvilken dag). 

Træningerne foregår på bane 2 - med håndsprit forinden - og desværre fortsat uden forældre på sidelinjen. 

 

Først til-mølle:
Vi har plads til 20 spillere og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.


Om Jacob Christensen:
Jacob blev ansat hos os sidste år, efter en tid hos blandt andet B93, hvor han var i 5 år i diverse funktioner. Han har fx. været cheftræner på både U13 og U14 og har ved siden af forestået Skills-træning. 

Endvidere har han været regionaltræner i 2 år, ligesom han har været tilknyttet både U17 og U19, som assistenttræner og analytiker, med fokus på tunge faglige emner som erobringsspil, standardsituationer og kampanalyse. 

Han har også arbejdet med den fysiske periodisering og træningsdosering og leveret et hav spiller- og kampanalyser i diverse videoredigerings-programmer.

Jacob har ligeledes været tilknyttet FC Holte, hvor han har været årgangsansvarlig på U10 med coaching og udvikling af og på årgangens trænere, ligesom han har været tilknyttet firmaet ‘Fodboldinspirator’ som specialtræner. 

Endvidere har han været ansat i 3 år som fodboldtræner på Københavns Skole- og Idrætsakademi, hvor han har stået for planlægning og afvikling af morgentræning, eksterne prøvetræninger og spillerudviklingsplaner fra 4-9. klasse, ligesom han der har planlagt og afviklet interne og eksterne forældremøder. Det samme er tilfældet på Valhøj Skole’s Idrætslinje i Rødovre, ligeledes med planlægning og afvikling af morgentræning, eksterne prøvetræninger og spillerudviklingsplaner fra 7-9. klasse. Et job han aktuelt bestrider ved siden af sit job i FB. 

Sidst men ikke mindst, er Jacob Christensen DBU A-licens indehaver, han har forestået Licens Træner Samling (LTS) for U13 til U15 under DBU og besidder ligeledes Dommergrunduddannelsen inklusiv selve prøven.

 

Luk