Menu

Gratis kaffe og varm kakao i januar

image
Webmaster
08. januar 2020 kl. 10:18
Kig op i vores nye café

 

 

Gratis varm kakao, kaffe og te i januar
Til alle vores medlemmer og forældre m.fl.:
Ingen siger da nej til noget der er gratis ...
Vi er nu flyttet over i vores nye bygning. 
Oppe på 2. sal har vi fået os en ny café. Vi kan ikke tilbyde en elevator derop, men til gengæld har vi så mange andre ting at tilbyde. Så en rask lille stigende gåtur, vil både give dig lidt motion, en god udsigt og et hyggeligt cafémiljø. 
Kig derfor op til Pia, der vil være at finde i vinterens åbningstider, som er fra kl. 16.30 til 19.00 mandag til torsdag samt lørdage og søndage fra kl. 10.00 til 14.00. 
I anledning af vores flytning, byder vi på gratis varm kakao og gratis kaffe/te her i hele januar måned til alle vores medlemmer samt forældre til børne-medlemmer. 
OBS! For at det ikke skal “løbe løbsk” med den varme kakao, så gælder dette - for vores ungdomshold (U11 til U19) - kun i følgeskab med sin træner/holdleder og kun en enkelt kop pr. træningsdag. 
Kaffen tager man til gengæld bare så meget af, som man vil have. 
Andre klubbers spillere/trænere/ledere samt medbragte venner og bekendte til spillere, må naturligvis betale de sædvanlige 5 kroner for en kop varm kakao eller kaffe/te. 
Vi sælger derudover - og som altid:
Dåse-sodavand til kr. 8,00
Dåse-øl til kr. 12,00 
Dåse-øl-ramme med 24 til kr. 150,00
Kildevand 1/2 l til kr. 5,00
Lille kakaobrik til kr. 5,00
Lille juicebrik til kr. 5,00
Små Kim’s Chips-poser til kr. 12,00
Små slikposer til kr. 3,00
Slikpinde til kr. 2,00
Toasts til kr. 12,00
Pølsehorn til kr. 10,00 (2 for kr. 15,00) 
Corny Big chokobar til kr. 10,00
Frugt til kr. 5,00
Pt. sælger vi ikke franske hotdogs, men vil arbejde på en løsning herpå. 
Husk at man også fortsat kan bestille holdspisninger (minimum 10 personer) ved at booke dato og bestille mad i form af husmandskost leveret fra Spisehuset Hos Trine & Christian, oppe hos Pia. 
Man kan blandt andet bestille lasagne m. flûtes, boller i karry m. ris, stor club sandwich med grove fritter samt vegetar-ret til kr. 55,00 pr. kuvert (kr. 40,00 for børn under 10 år) samt børnevenlig Coq au vin uden svampe m. mos og stegt flæsk med kartofler og persillesovs til kr. 60,00 pr. kuvert (kr. 40,00 for børn under 10 år). Til alle retter medfølger salat. 
Luk