Menu

Fortsat adgang forbudt på byggepladsen

image
Administrationen
19. april 2019 kl. 11:35
Nye kunstgræsbaner

 

 

Fortsat adgang forbudt på byggepladsen! 

 

I forbindelse med etableringen af de nye kunstgræsbaner, kan vi oplyse om at der er kommet en lille smule forsinkelse, grundet den megen regn der faldt i marts måned. Det er endnu for tidligt at sige, om det får en betydning for den udmeldte dato der hedder 1. august.
MEN, og endnu vigtigere, så har vi igen-igen fået en meddelelse fra Frederiksberg Idræts-Union (FIU) vedrørende forcering af byggehegnet.
I sidste uge har vi sågar oplevet en af vores egne forcere hegnet og endda på OK fra en af vores egne trænere/ledere.
Det er ganske enkelt ikke okay. Forstå nu, at det er strengt forbudt!
Skrivelsen fra FIU, ser således ud:
Igen i går aftes oplevede vi endnu et voldsomt uheld, ifm. en fodboldspiller forcerede hegnet indtil byggepladsen. En spiller fra KB valgte at kravle over byggepladshegnet for at hente en vildtskudt bold, men gled på hegnet, som påførte spilleren en dyb flænge i låret, hvorfor ambulance måtte tilkaldes.
 
Jeg kan ikke understrege tydeligt nok, at der ABSOLUT INGEN adgang er til byggepladsen, og at hegnet derfor under ingen omstændigheder må forceres. Vi kan på antallet af bolde som entreprenøren dagligt samler på byggepladsen se, at langt langt de fleste respekterer dette forbud. Men fra entreprenøren og Frederiksberg kommune er dette sidste advarsel, hvor en gentagelse vil medføre at der opstilles ekstra hegn inde på de nuværende kunstgræsbaner.
Da denne konsekvens er uoverskuelig, vil jeg kraftigt appelere til, at I klubber holder fokus på at sikre, at ingen af jeres spillere eller trænere overtræder forbudet mod at forcere hegnet ind til byggepladsen.
Med venlig hilsen
Søren Burchall
Direktør, Frederiksberg Idræts-Union
 
Luk