Menu

FB-Skills går i luften

image
Webmaster
07. oktober 2020 kl. 11:54
FB-Skills fra uge 43

 

FB-Skills går i luften fra uge 43

 

I en del år, har en del forældre og spillere efterspurgt muligheden for at træne mere og træne oftere og det får man nu muligheden for via vores nye tilbud FB-Skills, for hhv. U10, U11, U12 og U13, altså årgang 2011, 2010, 2009 og 2008. Projektet begynder lige efter efterårsferien og vil være adskilt således at U10 og U11 træner sammen om onsdagen, mens U12 og U13 træner sammen om torsdagen.

-Med FB's interne omstrukturering, hvor Jacob Christensen nu er overgået til en rolle som Head of Coaching, har vi langt om længe ressourcerne til at gøre noget ved det store ønske om at nogle af vores ungdomsårgange kan komme til at træne ekstra, siger ungdomsformand Max Wettendorff. 

-Det bliver en fornøjelse at kunne tilbyde noget mere end det vores spillere i forvejen får og viser det sig at det bliver en succes med rift om pladserne, så kommer vi til at udvide til andre årgange end blot U10 til U13, siger Max Wettendorff og understreger samtidig, at FB Skills er for alle uanset niveau, alle kan være med. 

FB-Skills afvikles én gang om ugen for hver gruppe - og det sker med fokus på forskellige temaer og undertemaer, som afslutninger, førsteberøringer, dribling og finter, motorik, vendinger og cuts samt spilforståelse. 

 

Man kan læse mere om FB-Skills for U10 og U11 her - herunder formål, indhold, fokusområder, træningsdage og tilmelding.

Man kan læse mere om FB-Skills for U12 og U13 her - herunder formål, indhold, fokusområder, træningsdage og tilmelding.

 

Luk