Menu

BREAKING: FB ER ÅRETS FODBOLDKLUB

image
Martin Busk
24. januar 2020 kl. 16:45
Årets Fodboldklub 2019

 

 

BREAKING NEWS: FB ER ÅRETS FODBOLDKLUB

 

Hvad der kun har været kendt af ganske få personer i FB, siden midten af december måned, er nu i allerhøjeste grad en ophævet hemmelighed:
FREDERIKSBERG BOLDKLUB ER ÅRETS FODBOLDKLUB I KØBENHAVN 2019
Hertil eftermiddag trådte en lille flok repræsentanter fra DBU Københavns bestyrelse og administration ind ad døren i forbindelse med vores Housewarming i caféen på 2. sal - og afslørede den fantastiske og glædelige nyhed for de mange fremmødende samt overrakte en pokal og et gigantisk banner som bevis herfor.
  • Årets Børneklub 2008
  • Årets Ungdomsklub 2015
  • Årets Fodboldklub 2019
Dertil kommer et hav af øvrige priser, så som integrationspriser og personlige priser til diverse FB’ere.
Jo jo, kom ikke og sig, at vi ikke er noget ved musikken, selvom vi er 107 år gamle.
Vi er sindsygt overdrevet og hamrende stolte af denne pris. Det er et rungende lysende kvalitetsstempel af vores fantastiske klub, der beviser at man hverken behøver stjerner i et licenssystem, alene have fokus på hvad vi selv får for det og vice versa. Denne pris er ikke en kulmination, men derimod et bevis og produkt af det arbejde der er blevet lagt igennem et helt årti og prisen er et klart symbol på FB som værende dygtige, solide, stædige, vedholdende, fremsynede og visionære, men aldrig glemmer hvorfor det er at vi er til. 
Vi er i første omgang Årets Fodboldklub under DBU København. Vi er så herfra videre med i opløbet, med de andre regioner, om at blive Årets Fodboldklub i Danmark.
Den 29. februar afholdes DBU’s Repræsentantskabsmøde på Hotel Scandic Copenhagen ved søerne, hvor vi er inviteret med som en mulig vinder af den nationale kåring. Feltet er i dag blevet skåret ned fra 6 (DBU Bornholm, DBU København, DBU Sjælland, DBU Lolland-Falster, DBU Fyn og DBU Jylland) til 4 lokale forbunds-vindere og her er FB minsandten kommet med i opløbet. så vi er nu iblandt de 4 sidste klubber på landsplan
Vinderen af Årets Fodboldklub i Danmark indstilles endvidere til prisen som Årets Idrætsforening hos DIF.
Den nationale vinderklub indstilles desuden til UEFA’s pris “Best Grassroot Club”.
I den kommende periode vil vi komme med masser af artikler omkring selve kåringen. 

Tak til DBU Københavns bestyrelse for den fornemme hæder. Det er en kæmpe ære!
Luk