Menu

Årets sidste tilbageblik - Uge 44

image
05. november 2018 kl. 13:46
Ugen der gik - Uge 44

 

 

Årets sidste tilbageblik - Uge 44

 

Et lille tilbageblik på ugen der gik, der samtidig bliver årets sidste tilbageblik i og med at omtrent samtlige turneringer sluttede med udgangen af uge 44.

Ingen adgang til de gamle græsbaner:
Husk nu for Guds skyld, at man IKKE må passere byggehegnet op til de gamle græsbaner. Det er forbundet med STOR fare. Læs mere her


1. holdene:
Fredag aften spillede vores 1. Herresenior efterårssæsonens sidste kamp. Den endte desværre med et 3-0 i Fælledparken til HB i en kamp hvor FB var næstbedst på samtlige parametre.
Nederlaget - der var det andet i træk - betyder at holdet overvintrer på Københavnsseriens 6. eller 7. plads. Det opklares når NB Bornholm møder Husum i en udsat kamp på lørdag.
Dermed er der tale om et godkendt efterår. I alt 20 point er skrabet sammen efter de første 13 kampe. Det skete efter 6 sejre, 2 uafgjorte og 5 nederlag.
Det er primært antallet af scorede mål det har knebet med. Blot 16 af slagsen, gør at FB kun er det 12. mest scorende hold af de i alt 14 hold i rækken. Til gengæld er der også kun lukket 17 ind, heraf hele 6 styks i sammenbruddet ude mod Tårnby FF.
KS er enorm tæt og faktisk er der kun 7 point op til rækkens 1. plads, der enten varetages af KFUM eller Husum når hele efterårstuneringen er færdigspillet. Kun FK Prespa med blot 5 point, ligner en nedrykker inden forårets 13 afgørende kampe.
-
Vores 1. Damesenior i Kvindeserie Øst sluttede af med manér. I en efterårssæson hvor der ikke er andet at spille for end at undgå nedrykning, sluttede damerne af med en beskeden 13-0 sejr over allerede nedrykkede Fremad Valby. Heraf tillod Diana Miroslaw, at fire af målene gik til Rikke Otte x 2, Sanne Otte og Marie Frandsen, mens hun ligeså beskeden som sejrscifrene, blot tog sig af 9 scoringer på egen hånd. Dermed endte hun også øverst på topscorerlisten med 20 mål i 10 kampe (der var en enkelt hun ikke var med i).
FB endte på rækkens 3. plads med i alt 24 point for 11 kampe. Det skete efter 8 sejre og 3 nederlag. Nederlagene faldt mod nummer 1 og 2, Raklev-Kalundborg og Sundby BK samt FC Damsø. Alle tre nederlag virkede mest af alt til at falde efter store koncentrationssvigt. Kan disse skæres væk, så kan kvinderne i dén grad til foråret komme til at spille med om oprykning til 1. Division.
Holdet scorede i alt 41 gange i de 11 kampe, hvilket var næstflest af alle. Derudover havde man med afstand rækkens bedste defensiv. Blot 10 mål blev lukket ind på de 11 kampe.


Øvrige seniorhold - Oprykning til 2. holdet:
Vores 2. hold rykkede op i Serie 1 igen, efter lørdagens sidste spillerunde. Det skete via en 2. plads i Serie 2, Pulje 5.
Internt og igennem DBU’s forskellige instanser kæmpede vi langt ind i efteråret en - forgæves - indædt kamp for at blive oppe i Serie 1, med baggrund i en protest mod brug af en ulovlig spiller fra Brønshøj Boldklubs 2. hold i forårets Serie 1-række. På trods af medhold lykkedes det ikke at forblive oppe på den baggrund og spillertruppen valgte i stedet for at lade fødderne tale efteråret igennem.
Det betød en genoprykning på sidste spilledag hos B1903, der blev besejret 4-0 og dermed afrundede 2. holdet efterårets 11 kampe med i alt 28 point efter 9 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag. Kun B93 var bedre med 10 sejre og 1 uafgjort.
Dermed er vi tilbage i Serie 1 med vores 2. hold - og så er det faktisk på bekostning af Brønshøj Boldklub, der rykkede ned med blot 6 point fra Serie 1.
-
Vores 3. Herresenior i Serie 4 vandt efterårets sidste kamp søndag morgen, da se slog KFB med 3-1 på hjemmebane.
Holdet endte desværre lige udenfor oprykningen, med i alt 19 point, overgået af IF Føroyar og FC Randoms.
Efteråret bød dermed på 6 sejre, 1 uafgjort og 3 nederlag i holdets 10 kampe. Målsætningen til foråret må være en oprykning til Serie 3.
-
Lukkede 11-mandshold:
Vores lukkede 11. HS i Serie 2 vandt lørdag deres sidste kamp med 5-3 over Union der før kampen lå på 1. pladsen. Dermed var der tale om en endnu en flot halvsæson af 11. HS, der sluttede på 3. pladsen med 22 point i de 11 kampe og blot en enkelt af dem. 6 sejre og 4 uafgjorte gav de 22 point. Ganske imponerende.
Serie 3: Tre ud af fire lukkede Serie 3-hold klarede frisag.
Desværre rykkede 12. HS ned efter et nederlag i midtugen til BK Stefan. 17. HS vandt uden kamp og sluttede som nummer 4.
19. HS tabte stort i Dragør men overlevede via en ellers god slutspurt.
20. HS tabte uden kamp, men endte midt i rækken.
Serie 4: Vores 16. Herresenior rykkede for anden halvsæson op. Det skete i sidste spillerunde efter en og overbevisende 4-2 sejr hos Heimdal. Dermed endte 16. HS på 1. pladsen med i alt 24 point og er at finde i Serie 3 fra den kommende sæson.
Vores 10. HS tabte deres sidste kamp og sluttede som nummer 7 i deres pulje.
Serie 5: Blandt vores i alt 5 lukkede hold i Serie 5, fik vi en enkelt oprykning. Den tog 15. Herresenior sig af med en suveræn 1. plads K deres række. Modstanderen stillede ikke til start i deres sidste kamp.
Øvrige placeringer:

13. Herresenior sluttede som nummer 4. De afrundede sæsonen med
14. Herresenior sluttede som nummer 4. De vandt sidste kamp med 5-3 hos B93.
18. Herresenior sluttede på 8. pladsen med i alt 12 point. De tabte sidste kamp fredag til FA2000.
21. Herresenior sluttede med et nederlag til FA2000 og endte helt nede på en 10. plads ud af 12 mulige.
 
Ungdomsholdene:
De fleste ungdomshold med stillinger og resultater blev færdige med turneringen i den forgangne weekend. Kun vores U19 Drenge Øst 2 og U14 Drenge Øst mangler endnu at blive færdige.
Måske burde vores U19 allerede takke af for nu, men hellere klemme balderne sammen og dermed tage sig sammen! Søndag blev det nemlig til et yderst pinligt 0-20 nederlag hjemme til Hørsholm-Usserød.
Øvrige resultater:
U17 Drenge Øst 2 v. IF Skjold-Birkerød: 4-2 - dermed en flot slutplacering som nummer 6 i rækken á point med 5. pladsen.
U16 Drenge Mester v. AB Tårnby: 10-1 - dermed en fin 5. plads med 10 point.
U14 Drenge Øst 2 v. HUI/BSV: 3-0 - dermed er holdet 6’er forud for de sidste to runder.
U14 Drenge 3 v. Nørrebro United: 3-0 uden kamp. Dermed endte holdet som suveræne rækkevindere. 10 kampe, 10 sejre.
U13 Drenge 1 v. Fremad Valby: 3-5 - dermed sluttede holdet på en beskeden 9. plads. 
Udover ovenstående resultater var vores U17 Drenge 02-1 hold også en tur i Helsinge, for at spille 1/8-finale i Ungdomspokalen.
Det blev en tæt pokalaffære der ellers startede fremragende for FB med to chokscoringer i det 1. og 2. minut. Først var det Tristan Kiilerich Iversen der gjorde det til 1-0, inden Vuksan Novovic lige efter øgede til 2-0.
Helsinge-mandskabet havde dog ikke i sinde bare at forære FB sejren og fik langsomt arbejdet sig ind i opgøret. De fik først reduceret til 1-2 og et kvarter før tid udlignede de i en situation hvor FB kun havde 10 mand på banen efter et gult kort.
Men heldigvis ville Christian Nielson det anderledes og i det 72. minut, altså med bare 8 minutter tilbage af kampen, afgjorde han pokaldramaet med sin scoring til 3-2.
Dermed er FB - der til dagligt huserer i Øst 2 - i forårets kvartfinaler. 
Der er endnu ikke trukket lod da de sidste 1/8-finaler endnu ikke er færdigafviklet. Det bliver dog ikke til et genbesøg af Brøndby da de røg ud i 1/16-finalerne.
Mulige modstandere er:
-GVI fra Mesterrækken (der slog FC Helsingør fra Divisionen)
-Lyngby BK fra Ligaen
-B93 fra Divisionen
-Hørsholm/Usserød fra eller Vallensbæk fra Mesterrækken
-Brønshøj fra Mesterrækken eller HB Køge fra Divisionen
-Ledøje-Smørum fra Mesterrækken eller FC Nordsjælland fra Ligaen
-Taastrup FC fra Mesterrækken eller FC København fra Ligaen



FB Award 2018:
Lørdag aften blev årets FB Award for ungdomsafdelingens hold fra U11 til U19 afholdt i Frederiksberg Hallernes Hal 2.
Hele 430 FB’ere havde købt billet til en forrygende aften med fremragende underholdning fra forsanger Peter Philipsen fra Kim Larsen Jam, sangeren NAVID og sangerinden Caroline Manon. Der blev uddelt et hav af priser, herunder Årets Spiller på samtlige hold. Mere om dette på hjemmesiden og vores Facebook i denne uge. 


Ungdomstrænere søges:
Vi søger med tiltrædelse snarest en træner til henholdsvis vores U14 Drenge 05 A2-hold der træner hver mandag og onsdag eftermiddag samt vores U13 Drenge 06-2 hold der træner hver tirsdag og torsdag eftermiddag. Henvendelse til kontoret på fb@frederiksberg-boldklub.dk, hvis du er interesseret i ovenstående trænerstilling.


 
Caféen og vinteråbning:
Husk at vi fra den 1. november har ændrede åbningstider i vores café hos Pia.
De ser således ud vinteren igennem:
Mandag til torsdag: kl. 16.30-19.00
Fredag: lukket
Lørdag og søndag: kl. 10.00-14.00
 
 
Booking af træningskamptider:
Der er nu åben for booking af tider til afvikling af træningskampe i weekenderne, vinteren igennem. Det gøres hos Timi Holm på th@frederiksberg-boldklub.dk og det sker ud fra skemaet her 
 


Uge 45:
Vi er for alvor gået i gang med vintertræningen. Nogle hold har valgt at gå på tidlig juleferie allerede, men de fleste klør på frem mod jul.
I den kommende weekend starter DBU’s vinterbold-turneringer for både børn og ungdom.
Ugen byder også på et møde på Rådhuset omhandlende FB’s genhusning og særligt beliggenheden, mens det nye klubhus bygges.
På fredag holdes den årlige julefrokost for FB’s frivillige børne- og ungdomstrænere. Det bliver en hyggelig aften, med fri bar, quiz og live-musik.

 

Luk